Dengang, før den økonomiske krise eskalerede, hvor ingen kunne få øje på så meget som blot en enkelt lille sky i horisonten i en branche, som blev kaldt »world class«, »verdensledende« og hvor »the sky is the limit«.
Det er sandelig andre tider i dag. Det ene mere eller mindre elendige regnskab afløser det andet, når rederierne må fremlægge tal, og ligeså optimistiske skibsrederne var dengang, ligeså pessimistiske er de i dag.
Det blev der torsdag sat endnu en tyk streg under, da J. Lauritzen måtte gennemføre en nedjustering af forventningen til årets resultat – blot få uger efter at have offentliggjort mørke forventninger om et stort underskud for hele 2013. Nu bliver resultatet altså endnu værre.
Det er jo ikke fordi, at dansk søfart pludselig er blevet uduelige til det, de går og gør. Men nedturen for J. Lauritzen er desværre ikke enkeltstående. En række rederier fra Torm til dele af Clipper er blevet hårdt ramt og selv Mærsk er trængt op i et hjørne og har måttet finde partnere til Maersk Line i forsøget på at sikre overskud på bundlinjen.
Det er let at være bagklog, og mon ikke en del af rederidirektørerne ville ønske, at de også havde evnet at se ud over horisonten dengang i de glade nullere. For det var på det tidspunkt, at kimen til de nuværende problemer blev lagt. Pisket frem af en markant optimisme om fremtidig vækst i verdensøkonomien satsede rederierne på massive nybygningsprogrammer – selv om eksperter advarede om, at der ville kunne blive betydelig overkapacitet i flere dele af erhvervet.
Den slags pessimisme var ikke populært i en tid, hvor overskuddene var markante – båret frem af opskrevne skibsværdier, som nu omvendt må nedskrives. Nu krydser rederierne fingre for bedre tider – og fornyet vækst. Og mon ikke, at flere vil holde lidt mere på pengene, i stedet for at brænde dem af så snart de kom ind. Det bør være lektien efter en nedtur, som desværre ramte danske rederier – verdensklasse eller ej – benhårdt.