Hvis ingen bruger en motorvej, ville man så bygge en ny ved siden af for at få gang i trafikken? Næppe.
Men det er det, vi er i gang med i Danmark, når det gælder digitalisering. Især i Folkeskolen. Vi har ingen dokumentation for, at digitale læringsmidler har en positiv effekt på indlæring. Men kommuner og skoler, alle niveauer i samfundet for den sags skyld, køber ind med arme og ben af elektroniske tavler, ibøger, apps, spil, iPads og software.
For digitalisering klæder os på til fremtidens arbejdspladser og til et samfund, der er digitaliseret ned i mindste fure. »Sandheden«, få stiller spørgsmålstegn ved er: Hvis vi ikke hopper med på digitaliseringsvognen NU, tager den os på sengen. Vi sakker bagud, så vi har travlt. Derfor er mere digitalisering godt. Jo hurtigere jo bedre.
Scenariet er Jesper Balslevs. Han er ekspert i digitalisering og tidligere it-iværksætter og gadget-entusiast. I dag cand. mag., lektor på Københavns Erhvervsakademi (KEA), ph.d. stipendiat ved Roskilde Universitet og tidligere adjunkt i Communication Design. For tiden er han ved at skrive ph.d. om, hvad evidensen i virkeligheden er for, at digitalisering øger vores indlæring.
Vi taler sammen i KEAs materiale bibliotek på Nørrebro. Skandinaviens største af sin art med tusindvis af materialeprøver som de studerende kan låne til konkrete designprojekter. Noget Jesper Balslev ofte opfordrer sine elever til at gøre, så de får noget fysisk mellem hænderne i stedet for udelukkende at sætte deres lid til, hvad de kan finde på nettet om et materiales egenskaber og kvalitet.
Jesper Balslev har været dybt i litteraturen og forskningen om evidensen for læringseffekterne af digitalisering og er, efter eget udsagn, kommet op med – ingenting.
»Problemet er, at i det politiske system, siger man, at man kan måle effekten af digitalisering. Men det har de ikke belæg for at sige. Og man siger, at digitalisering er utrolig vigtigt på grund af det potentiale, der er i det. Men det potentiale har man talt om de sidste 40 år. Den digitale revolution lader stadig vente på sig. For mig er det at tale om et potentiale fuldstændig det samme som at sige, der ikke er nogen effekt.«
Jesper Balslev efterlyser præcise tal på, hvad det koster at digitalisere f.eks. Folkeskolen, al den stund, man bruger milliarder på det.
Sidst han talte med Kommunernes Landsforening (KL) var svaret, at det offentlige investerede cirka to en halv milliard fra 2012 til 2017 i digitalisering i Folkeskolen. Han har engelske tal, der viser, at fra 1997 til 2007 brugt man det, der svarer til cirka 40 milliarder kroner på digitalisering.
»Og det var med den samme konklusion: Man kan ikke spore en positiv effekt af digitalisering på opsatte læringsmål. Det kan man til gengæld i f.eks. videreuddannelse af professionelle, i undervisning af autister og mennesker med læsevanskeligheder. Og der er ingen tvivl om, at hvis man på forskerniveau skal analysere vilde mængder data, så er digitalisering en kæmpe driver, og det er det også på det industrielle niveau. Men for at nå dertil skal du være åndssvagt stærk i matematik og i at kunne koncentrere dig og rumme kompleksitet. Og der har digitaliseringen af skolevæsnet den modsatte effekt.«
Den store synder og den direkte årsag til, at man ikke kan måle, om elever bliver klogere eller får bedre karakterer ved at benytte digitale hjælpemidler i skolen, er »distraktions-elementet«, mener Jesper Balslev.
»Din evne til overhovedet at kunne koncentrere dig om noget kompliceret er truet af distraherende elementer. Det viser masser af forskning. Det, at du kan gå på Facebook eller se en video eller Google noget - det kan vores hjerne simpelthen ikke styre. Vores hjernes båndbredde er så lille, at hvis vi skal træffe nogle valg, f.eks. om vi skal klikke på et link i en tekst, så nedsætter det vores indlæringsevne.«
Jesper Balslev tapper med fingeren på en mappe på bordet. 35 sider samlet af den irske professor Tom Butler med uddrag af rapporter og undersøgelser om manglen på dokumentation af digitalisering i skolen og digitaliseringens negative konsekvenser på elevers koncentrationsevne.
Blandt andet en OECD-rapport fra 2015, »Noget af det bedste der er sket om digitalisering. Det er så klart det, der står,« siger han. Underforstået, at rapporten bekræfter hans skepsis over for digitalisering.
Rapporten siger blandt andet, at det er børn med sociale udfordringer og dårlige præstationer i skolen, der har størst glæde af digitalisering. At elever i lande, der har postet mange penge i digitalisering, bliver dårligere til læsning og matematik, og at det omvendte gør sig gældende i visse asiatiske lande, der ikke har digitaliseret deres skoler og uddannelser lige så meget. Rapporten konkluderer, at de studerende, der bruger computere, iPhones og tablets mest, klarer sig dårligere end dem, der kun bruger digitale hjælpemidler moderat.
Jesper Balslev refererer desuden til Danmarks Evalueringsinstitut, der i 2016 i en undersøgelse fandt en overraskende sammenhæng: It-skeptiske lærere underviser mere innovativt end lærere, der er mere positivt stemt over for it.
Når Jesper Balslev læser sig igennem politiske rapporter, policy papers med prognoser og scenarier om investeringer i infrastruktur, er der gjort meget ud af risikovurderinger, forventninger til økonomi, brug og omfang, så investeringerne ikke foregår ud i det blå.
»Den slags er helt indbygget i den politiske faglighed. Men det er det digitale fritaget fra. Det, som kendetegner faglighed og ekspertise og dygtige iværksættere, er, at de kan forholde sig risikoanalytisk og kreativt og innovativt og være omhyggelige og forsigtige og gå uden om de slagne veje. Men det er ikke det, der sker i det politiske system, når det gælder digitalisering. Der trykker man på speederen, og jo mere effekten udebliver, jo mere skal vi trykke på speederen.«
Det skyldes, mener han, at vi tror, vi har travlt. At det er NU vi skal investere, og vi skal investere MERE.
»Jeg ser det afspejlet på samtlige niveauer. Personligt, på institutionsniveau og kommunalt.«
Den danske haste-tankegang begyndte, i følge Jesper Balslev, med Dybkjær-rapporten (rapport med visioner for fremtidens informationssamfund fra 1997, red.), hvori det, ifølge Jesper Balslev, fremgik, at det var vigtigt, at digitalisere hurtigt.
»Men der findes intet empirisk belæg for, at hvis du venter tre måneder, så mister du noget.«
Han smiler ved sin overdrivelse.
Med så stort fokus på at digitalisere vores privatliv, skolevæsenet og vores arbejdsliv, er digital dannelse vigtigt, hører vi ofte. Fake news, hævnporno, fishing mails, netafhængighed, nye gadgets, nye digitale vaner – digitaliseringen og al dets væsen kræver ny etik og ny moral.
Jesper Balslev har svært ved at se forskellen på almen dannelse og digital dannelse. På kildekritik og digital kildekritik.
»Digital dannelse er newspeak for nogle grundlæggende menneskelige egenskaber, som i enhver professionel situation gennem hele verdenshistorien har været højt værdsat. Kritisk sans, analytisk sans, faglig skepsis. Digital dannelse er det nye ord for noget, som ikke er nyt.
Selvfølgelig skal man have fokus på, at vi har at gøre med nogle nye medier og nye mediekonstellationer, men der er nogle, der tager patent på begrebet digital dannelse.«
Digital dannelse, hvis man skal tale om en sådan, handler ikke om at kunne Google sig hurtigt til oplysninger eller beherske diverse platforme, mener Jesper Balslev. Det handler om det modsatte. Om ikke altid at være koblet på nettet og om at tænke selvstændigt.
»Det man vil værdsætte ved fremtidens arbejdsstyrke er dem, der kan omgå alle distraktionerne og afhængigheden. Og en digital kompetence er evnen til at slukke. Det er bare ikke sådan, den politiske diskurs er. Den lyder på mere og mere og mere digitalisering. Mere bredbånd. Mere adgang. Flere devices. Flere computere.«
Han oplever lidt for ofte studerende, der Googler det samme og derfor kommer frem til det samme resultat.
»Selvfølgelig kan internettet være en kilde til stor mangfoldighed og viden, men i måden det bliver brugt på lige nu har det en tendens til at gøre problemløsning uniform og doven, og det kan aldrig blive et konkurrenceparameter hverken i en praktiksøgning eller, hvis du starter en virksomhed.«
Jesper Balslev ser den massive digitalisering som en boble, der på et tidspunkt brister og åbenbarer for os, hvor få steder, digitalisering bringer værdi. Vi skal op i højt specialiseret faglighed, før den gør, mener han.
»I mellemtiden kunne man starte med at skrive en rapport om digitalisering, der ikke indeholder ordet potentiale. Men kun virkeligheden og effekterne.«