Vesterbro er hjemsted for Kødbyens summende natteliv, for Istedgades neonlys og for en overflod af Converse-klædte hipstertyper. Men Vesterbro er også stedet, hvor et stort antal spirende designtalenter åbner deres første butikker, og hvor du derfor finder de nyeste tendenser inden for dansk design.

Det er for eksempel tilfældet i den nyåbnede butik Skabt, der netop har slået dørene op i Istedgade 83. Her finder du streetwear og smykker, eksperimenterende og finurligt design til både kvinder og mænd fra 12 relativt ukendte designere. Priserne ligger på omkring 50 kroner for de billigste smykker til cirka 2.000 kroner for den dyreste kjole i butikken.

Du finder blandet andet følgende designere i Skabt:

  • Jack of all Arts, der laver finurlige armbånd med biler

  • HúnBjörn, der er et islandsk mærke med base i København

  • [Sj´ok] Cph, der også sælges i Field's Design Store

  • Tøjten, der laver håndtrykte totebags

  • Sara Steen, der er danskdesignet tøj

  • Art for the Common Man, der laver T-shirts, hættetrøjer og undertøj

  • PrettyUgly, der holder kundeaften i butikken den 1. juni fra klokken 15 til 21.

Hvad: Skabt
Hvor: Istedgade 83, København V.
Hvornår: Mandag til fredag fra klokken 11 til 18, lørdag fra 11 til 16 og første sidste søndag i måneden fra 11 til 16.