Kunstig intelligens er et meget omdiskuteret emne. Og i takt med at teknologien vinder frem, er det særligt diskussionen om dens indflydelse på arbejdsmarkedet, der tager fart.

Flere røster advarer om, at kunstig intelligens udgør en trussel mod arbejdsmarkedet, som vi kender det i dag, fordi det medfører en risiko for, at job bliver overflødiggjort, og at arbejdsløsheden som konsekvens vil stige.

Det er ikke første gang i historien, at nye teknologier skaber frygt for, at arbejdspladser bliver nedlagt. Men som tidligere industrielle revolutioner har vist os, er teknologiske fremskridt ikke ødelæggende for arbejdsmarkedet – tværtimod.

Ifølge analysebureauet Gartner vil kunstig intelligens eliminere 1,8 millioner job på verdensplan inden 2020. Til gengæld vil den også skabe 2,3 millioner nye. Det hænger sammen med, at der med indførelsen af kunstig intelligens vil opstå nye behov i virksomhederne. Tallene afliver myten om, at teknologiens indtog i virksomhederne er ensbetydende med færre job. Jobindholdet bliver bare et andet, og det kræver selvfølgelig en omstilling af arbejdsmarkedet.

Med det rette fodarbejde er der et kæmpe vækstpotentiale forbundet med kunstig intelligens. For at klæde Danmark bedst muligt på til fremtidens arbejdsmarked er vi nødt til at tage nye teknologier som kunstig intelligens seriøst og se på både udfordringer og muligheder. I stedet for at frygte, at kunstig intelligens erstatter menneskelig arbejdskraft, bør vi fokusere på, hvordan vi transformerer arbejdsstyrken til de fremtidige arbejdspladser, så vi kan leve op til vækstpotentialet.

Kunstig intelligens kan anvendes til mange forskellige formål inden for en række forskellige brancher. Med den får virksomheder blandt andet mulighed for at automatisere dele af deres kundekontakt. Baseret på kunstig intelligens kan software – i form af en såkaldt bot – svare automatisk på simple henvendelser. Men hvis man som virksomhed vil give en optimal kundeoplevelse, er man også nødt til at have den menneskelige kontakt.

I Zendesk gennemførte vi for nylig en undersøgelse, som viser, at næsten syv ud af ti danskere har det fint med at kommunikere med en bot. Men når det kommer til mere komplekse henvendelser, foretrækker 41 procent alligevel at have kontakt til et menneske.

Hvis virksomheder skal undgå at fremmedgøre og miste kunder, er det altafgørende at bevare de menneskelige kontakter. Kunstig intelligens behøver ikke at være et enten eller – den kan bruges som et hjælpemiddel, der får medarbejdere til at arbejde mere effektivt.

Der er behov for at ændre opfattelsen af, hvad formålet med kunstig intelligens er, hvis danske virksomheder og forbrugere skal kunne høste de fordele, teknologien bringer med sig. For den skal ikke erstatte – den skal styrke. I de fleste tilfælde vil medarbejdere af kød og blod opleve teknologien som en hjælpende hånd. For når gentagende opgaver og processer bliver automatiseret, kan medarbejderne fokusere på vigtigere områder, som kan bidrage til gladere kunder eller bedre forretningsudvikling.

Selv om virksomheder med kunstig intelligens får mulighed for at automatisere en masse processer, vil der altid være behov for mennesker i erhvervslivet. Menneskers intelligens har nemlig en egenskab, som maskinerne ikke kan konkurrere med: empati. Kunstig intelligens forstår hverken at aflæse eller udvise følelser, og den kompetence er alt andet lige enormt vigtig for, at virksomheder fortsat kan appellere til forbrugere og samarbejdspartnere.

Kunstig intelligens vil formentlig komme til at berøre alle aspekter af vores liv, og det er ikke til at sige, hvilke innovationer vi vil se i fremtiden – selv i en nær fremtid. Men vi er nødt til at forholde os til de forandringer, kunstig intelligens fører med sig, for at få succes i fremtiden. Hvis ikke risikerer vi at falde bagud.