Herboende personer, der rejser til Syrien for at kæmpe side om side med islamister, befinder sig i et juridisk og moralsk morads.
De risikerer en dom for terror, uanset om oprørsgruppen, de kæmper med, er opført som terrorgruppe på USA og EUs terrorlister eller ej, fastslår landets førende strafferetsekspert.
Som Berlingske skrev i går, har journalist og instruktør Nagieb Khaja filmet Abderrozak Benarabe, også kendt som »Store A« og omtalt som bandeleder på Nørrebro, under to rejser til Syrien, hvor Store A sluttede sig til Syriens største jihadist-gruppe, Ahrar al-Sham. Dokumentaren om »Store A« bliver vist på DR2 i sensommeren. I modsætning til den berygtede og frygtede oprørsmilits Jabhat al-Nusra har Ahrar al-Sham ikke erklæret sig tro mod al-Qaeda og står ikke opført på de internationale terrorlister. Ifølge journalist og instruktør Nagieb Khaja mener Abderrozak Benarabe derfor ikke, at han har haft med terror at gøre:
»Store Abde er overbevist om, at det ikke er en gruppe, der støtter terror. Han var ikke tilhænger af terror, da han tog derned, og han er ikke tilhænger af terror, efter at han er kommet hjem. Han er overbevist om, at han ikke har støttet terror,« siger Nagieb Khaja til DR Nyheder.
Men ifølge strafferetseksperter kan Abderrozak Benarabe og de, ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET), mindst 44 andre danskere eller herboende, der har været i Syrien, alligevel havne i problemer: »Juridisk er det ikke afgørende, om gruppen står på en terrorliste. Det afhænger af, om gruppen benytter sig af metoder, som kan karakteriseres som terror, og det er en konkret vurdering, som domstolene foretager. Hvis man er med i en gruppe, der indgår i en større organisation, der begår terror, så er vi inde på det område, hvor terrorparagrafferne kan komme i spil,« siger Jørn Vestergaard.
»Det vil være en meget konkret bedømmelse i hvert tilfælde. Den omtalte gruppe kæmper mod Assad, som Danmark også officielt har vendt sig imod. Men det er ikke afgørende, om man kæmper mod nogle endnu grimmere karle. Selv om man kæmper mod et undertrykkende og despotisk styre, kan man stadig blive dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, hvis der begås alvorlige overgreb mod uskyldige civile. Det springende punkt i den forbindelse er, om der er tale om en gruppe, som begår overgreb mod uskyldige civile, benytter sig af selvmordsbombere, bilbomber og så videre, « siger Jørn Vestergaard.
Trine Baumbach, lektor og ph.d. i strafferet på Københavns Universitet, henviser til en dom over to dansk-somaliske brødre fra marts i år. I sagen blev de to brødre idømt tre år og seks måneders fængsel, og dommen var historisk, idet det var første gang herhjemme, at personer blev dømt alene efter terrorparagraffens bestemmelser om deltagelse i træning, instruktion eller oplæring til terror:
»Udgangspunktet er, at den dom er gældende ret. Vi må lægge til grund, at man ikke må lade sig træne, instruere eller på anden måde blive oplært til at begå terrorhandlinger. Den retlige vurdering af sådanne forhold er forholdsvis klar, og det fritager ikke for straf, hvis en bevægelse ikke står på en terrorliste,« siger Trine Baumbach, der understreger, at hun ikke udtaler sig om den konkrete sag.
Oprørsgruppe under udvikling
Den flydende, stærkt forværrede situation i Syrien betyder, at vurderingen af de syriske oprørsgrupper skifter løbende. Internationale iagttagere, som Berlingske har talt med, placerer Store As krigsfæller i gruppen Ahrar al-Sham et sted mellem de mest ekstreme islamister i den af USA terrorstemplede Nusra-front og de moderate, mere sekulært indstillede islamister, som det vestlige samfund støtter.
Ahrar al-Sham beskrives i et nyligt PET-notat under overskriften »Terrorgrupper i Syrien« som »en militant, islamistisk gruppe«, der har til formål at omdanne Syrien til en shariastat. PET skriver videre – bl.a. med henvisning til Ahrar al-Sham – at »der [siden sommeren 2011] er etableret en række oprørsgrupper, som i større eller mindre grad accepterer brugen af terrorisme som legitim taktik for at opnå deres politiske mål.«
Ahrar al-Sham har offentligt – f.eks. i YouTube-videoer – taget afstand fra angreb på civile mål og andre terrormidler. Men gruppen, der er en sammenslutning af en lang række mindre grupper militante islamister og salafister, har bevæget sig væk fra sit oprindelige udgangspunkt. Ifølge både organisationen International Crisis Group og ekspert i de forskellige oprørsgrupper i Syrien, Nico Prucha, forsker i sikkerhedspolitik på universitetet i Hamburg, har Ahrar al-Sham ved flere lejligheder samarbejdet med den terrorstemplede Nusra-front:
»Når vi bedømmer Ahrar al-Sham skal vi dog være opmærksomme på, at gruppen har undergået en hurtig udvikling. I august og september, hvor optagelserne (fra Nagieb Khajas film, red.) er lavet, var gruppen ikke en klar jihad-gruppe, som den er nu. Gruppen er blevet meget mere radikaliseret dette forår og arbejder tæt sammen med al-Nusra. Deres samarbejde er både militært og idelologisk,« siger Nico Prucha, der har set eksempler på, at de to oprørsgrupper fejrer sejre sammen. Ahrar al-Sham har dog også stærk en humanitær side, påpeger Prucha:
»Ahrar al-Sham bliver sat i forbindelse med både vejsidebomber og selvmordsangreb, men der er ingen klare beviser på, at gruppen har skadet uskyldige. Og de uploader blandt andet videoer på YouTube, hvori de uddeler nødhjælp til civile.«
Kræver Bødskov i samråd
Oplysningen om, at en af landets mest kendte bandekriminelle har kæmpet med Ahrar al-Sham og dermed risikerer at have brudt terrorloven, har vakt opsigt på Christiansborg.
»Nogle af de folk, der rejser derned og er en del af oprørshæren, kæmper for nogle demokratibegreber, der ligger meget langt væk fra en dansk demokratiforståelse. Derfor bliver vi nødt til at tage nogle forholdsregler, hvilket jeg også tror, at de relevante myndigheder gør,« siger Karsten Lauritzen, Venstres retsordfører.
Dansk Folkeparti mener, at Abderrozak Benarabe bør sigtes for terror og udvises:
»Vi vil ikke finde os i, at man både deltager i organiseret kriminalitet og terrorvirksomhed med udgangspunkt her i landet,« siger retsordfører Peter Skaarup (DF), der onsdag kaldte justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om sagen.