Reform efter reform. Ekspertudvalg efter ekspertudvalg. Vækstpakke efter vækstpakke.

Over de seneste år har skiftende regeringer gjort sig store anstrengelser for at få varmet op under dansk økonomi, så vi atter kan få gang i den vækst, der i realiteten nærmest har været fraværende, siden finanskrisen for snart et årti siden meldte sin brutale ankomst.

Men selv om dansk økonomi er i bedring, er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at vi kan opnå den samme økonomiske fremgang, som vi tidligere har præsteret, og som gjorde Danmark til et af de fem rigeste lande i verden.

Tværtimod vil dansk økonomi i »en årrække« efter år 2020 stå til en meget lav vækst set i et historisk perspektiv.

Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra regeringens økonomer i Finansministeriet i det seneste såkaldte konvergensprogram og i et uddybende notat, som ministeriet har udarbejdet som svar på flere spørgsmål fra Berlingske.

Ifølge ministeriet er det danske »vækstpotentiale« efter år 2020 på blot 1-1,25 pct. Det er markant mindre end de 1,75-2 pct. vækst, vi oplevede i 1980erne, og langt fra de 2,5 pct. i årlig vækst, vi kunne glæde os over i 1990erne.

Årsagen til den lave vækst er dels, at rygstødene til væksten fra de senere års reformer vil aftage efter 2020, og at den danske produktivitet forventes at udvikle sig meget svagt.

Finansministeriet understreger, at der ikke er tale om en egentlig vækstprognose, men en umiddelbar vurdering af dansk økonomis muskelkraft i dens nuværende tilstand.

Nødvendigt at øge produktiviteten

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at de magre vækstudsigter er bekymrende.

»Det farlige er, at man umærkeligt glider ned ad rangstigen. Det er ikke sådan, at der pludselig opstår noget – men år efter år vil man have lidt dårligere udsigter, end man havde året forinden, og så vil det stille og roligt glide den forkerte vej. Derfor er vi nødt til at udforske de muligheder, der er for at vende udviklingen,« siger han.

Finansministeren siger, at netop det relativt lave vækstpotentiale vil stå centralt, når regeringen efter sommerferien vil lægge op til nye reformer af dansk økonomi. Et arbejde, der indledes i dag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har indkaldt en række økonomer og erhvervsledere til et såkaldt økonomisk topmøde på Marienborg.

»Vi har klart en udfordring, som vi skal have arbejdet med. Det er en forudsætning for den velstand og velfærd, vi har i samfundet i dag, at vi får øget produktiviteten og ad den vej væksten,« siger Claus Hjort Frederiksen, som endnu afviser at fremlægge konkrete reformplaner.

Når det kommer til at øge velstanden i et samfund, er der groft sagt to forskellige veje:

Den ene er at få flere folk i beskæftigelse, så flere bidrager med deres arbejdskraft for at få økonomien til at vokse.

Den anden er at øge produktiviteten – altså at få dem, der allerede arbejder, og de virksomheder, der producerer i Danmark, til at operere hurtigere, smartere, klogere, mere effektivt. Med andre ord at producere mere velstand med den samme indsats.

Ofte er det den første vej, der optager mest fokus i den politiske debat. Men ifølge det nye notat fra Finansministeriet er det faktisk i klart overvejende grad øget produktivitet – ikke øget beskæftigelse – som har drevet løftet i det danske velstandsniveau over de forgange årtier.

En konklusion, der også står at finde i rapporten fra den tidligere regerings såkaldte Produktivitetskommission, som blev nedsat for netop at kulegrave problemet.

Ifølge kommissionen var det en stor og konstant stigning i produktiviteten gennem »et halvt århundrede« frem mod 1990erne, der gjorde, at Danmark udviklede sig til at blive et af de mest velstående lande på kloden.

Men siden midten af 1990erne har Danmark tabt pusten, og produktiviteten har udviklet sig ganske svagt. En udvikling, som Finansministeriet altså forventer, vil fortsætte fra i en årrække efter 2020.

Konsekvenserne af dårlig udvikling står malet med flammeskrift i Produktivitetskommissionens rapport. Ifølge den ville Danmark således have været astronomiske 360 milliarder kroner rigere i 2013, hvis vores produktivitet havde udviklet sig på den samme måde som den amerikanske.

Ifølge kommissionen ville en LO-medarbejder dermed kunne have fået 3.000 mere i løn om måneden – efter skat. Og det offentlige ville eksempelvis have haft råd til otte supersygehuse om året. Eller til at fordoble antallet af lærere fra 1. til 4. klasse.

»Samfundskagen« vil vokse i snegletempo

Alvoren af udsigten til fortsat lav produktivitet – og dermed lav vækst – kan da også kun undervurderes, mener professor i økonomi Peter Birch Sørensen, der er tidligere overvismand og formand netop for den daværende Produktivitetskommission.

»Den samlede kage til fordeling i samfundet kommer til at vokse i sneglefart samtidig med, at dem på arbejdsmarkedet skal forsørge et stigende antal ældre. Det handler om, hvor mange ressourcer der er til rådighed både for den enkelte familie og til offentligt forbrug. Det har betydning for både familien Danmark og for velfærden i hele samfundet. På grund af befolkningsudviklingen er udfordringen større, end den umiddelbart lyder,« siger Peter Birch Sørensen om Finansministeriets vurdering af det fremtidige vækstpotentiale.

Kommissionen kom i sin tid med en lang række anbefalinger til at højne produktiviteten. Direkte adspurgt peger Peter Birch Sørensen på to centrale steder, hvor den danske produktivitet bør øges. Konkurrencen i den danske servicesektor er for ringe, hvilket skader produktiviteten.

»Og så har vi gennem en årrække ikke været særligt gode til at uddanne mange inden for områder, hvor der er gode beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder. Det skal gøres bedre. Men der er desværre ikke bare én oplagt knap at skrue på. Løsningerne skal findes efter princippet om mange bække små,« siger han.

Desuden anbefalede Produktivitetskommissionen, at man bl.a. hæver skatter på ejendom, mens indkomstskatterne tilsvarende skal sænkes.

Også professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen mener, det er bekymrende, at Danmark står til så lav en vækst, at det placerer os i den nederste tredjedel blandt de såkaldte OECD-lande.

»Dansk økonomi kan stå foran en længere periode med lav vækst. Det ser ud til, at Danmark kommer til at ligge i den nedre ende af en udvikling, som ellers for de andre lande heller ikke er imponerende. Så det er bekymrende,« siger Torben M. Andersen, der er blandt oplægsholderne under topmødet på Marienborg.

Han peger blandt andet på, at vi kan øge produktivteten ved eksempelvis at forbedre kvaliteten af uddannelserne samt at effektivisere i det offentlige.

Politisk uenighed om metoderne

På Christiansborg kritiserer Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, af samme grund regeringen for at have sparet på uddannelser med brug af den såkaldte grønthøstermetode.

»Hvis man har et ønske om at gøre tingene bedre på uddannelsesområdet, så skal uddannelserne have de rigtige værktøjer, men det sker ikke. Der bliver droslet ned på flere videregående uddannelser, og det bliver vi hverken et klogere eller rigere samfund af,« siger han.

Målt over de sidste 15 år har Danmark ifølge Finansministeriet gennemsnitligt blot præsteret en vækst på 0,9 pct. Derfor er det også alarmerende, at der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at vi for alvor når op på tidligere tiders niveau, mener Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen.

Han mener, at et oplagt politisk greb ville være at sænke topskatten, at hæve pensionsalderen yderligere og at lette selskabsskatten.

»Det vil kunne medvirke til, at folk kan købe større bolig, tage på et ekstra restaurantbesøg, og nogle vil sikkert også holde lidt mere fri. De flere penge kunne også gå til et bedre sundhedsvæsen, hvor man ikke nødvendigvis skal ligge seks på en stue. At skulle ligge syg på en sekssengsstue på hospitalet er ikke nødvendigvis udtryk for god velfærd,« siger han.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, mener dog ikke, at vækst nødvendigvis altid er værd at efterstræbe. Vækst er kun godt, hvis den er bæredygtig og ikke trækker på »jordens ressourcer«.

Han påpeger ligeledes, at Danmark har oplevet et bedre såkaldt bytteforhold – altså at prisen på vores eksportvarer er steget mere end prisen på vores importvarer, hvilket de facto også øger velstanden. En pointe, Finansministeriet også fremhæver i det nye notat.

Uanset hvad advarer Rune Lund imod at fortsætte af det reformspor, der har præget dansk politik de seneste år.

»For den der medicin med bare at skære ned og sænke skatten har jo ikke virket. Og når det ikke har virket, så kan jeg virkelig ikke se, hvorfor man give mere af den medicin,« siger han.