I 1973 indførte Folketinget såkaldt »fri abort« i Danmark. Og i 1989 betød indførelsen af det registrerede partnerskab, at to personer af samme køn kunne indgå i et ægteskabslignende forhold.

I dag sætter ingen partier i Folketinget spørgsmålstegn ved disse beslutninger. Emnerne er døde sild i Danmark. De er ganske enkelt ikke på den politiske dagsorden.

Det står i skarp modsætning til situationen i en række lande, vi ofte sammenligner os med. Mest kendt er nok USA, hvor netop abort og homoseksuelle ægteskaber er højpolitiserede emner. Det samme er tilfældet i Frankrig og i Spanien.

Da den daværende socialistiske regering i Spanien i 2010 besluttede at indføre fri abort, deltog op mod en million spaniere i en protestmarch. Den borgerlige regering, der vandt regeringsmagten i 2011, planlægger igen at fjerne retten til fri abort.

Emner som abort, kunstig befrugtning og homoseksuelle ægteskaber handler om det, der kaldes 'moralpolitik'. Moralpolitik er ikke betegnelsen for en særlig moralsk tilgang til politik.

Begrebet henviser i stedet til en undergruppe af politiske emner, der er forbundet med vanskelige moralske dilemmaer eller konflikter.

Læs også hos Videnskab.dk: Fri abort: Derfor holder vi fast i 12 ugers-grænsen

Det drejer sig eksempelvis om abort, aktiv dødshjælp, kunstig befrugtning og homoseksuelle ægteskaber. I dansk sammenhæng betragtes disse emner typisk som »ikke-politiske«:

De falder uden for normal partipolitik. De anses for at være særlige, »etiske« spørgsmål, som politikerne må tage individuelt, personligt stilling til. Og derfor får de beskeden opmærksomhed fra de politiske partier.

Derved behandles moralpolitiske emner anderledes end eksempelvis velfærdspolitik eller udenrigspolitik. Herved adskiller Danmark sig fra mange andre lande. Ved at have afpolitiseret moralpolitik er Danmark i et internationalt perspektiv atypisk, uden dog at være helt enestående.

Læs også hos Videnskab.dk: Derfor står danske abortmodstandere svagt

I modsætning til i Danmark opfattes moralpolitiske spørgsmål i mange lande som helt »normale« politiske emner, som partierne ofte giver betydelig politisk opmærksomhed. Og de er dybest set politiske emner helt på linje med skatte-, trafik-, forbruger-, forsknings- eller udenrigspolitik.

For det første er emnerne politiske, fordi selve det at definere grænserne for, hvad der er politisk, i sig selv er et politisk valg. For definitionen bestemmer, hvad der træffes, og hvad der ikke træffes politiske beslutninger om.

For det andet er moralpolitiske forhold så godt som alle underkastet retslig regulering, og reguleringen er vedtaget af en politisk forsamling. Og for det tredje er det ret enkelt at konstatere, at man i rigtig mange andre lande sagtens kan diskutere og forholde sig til for eksempel abort som en politisk konflikt.

Læs også hos Videnskab.dk: Forsker: Abortgrænsen bør hæves til 24 uger

Denne artikel er skrevet af tre forskere – læs hele artiklen hos Videnskab.dk.