Jeg træner hver dag

når jeg kommer hjem, hvor jeg cykler i pænt højt tempo fra Taarbæk til Café Jorden Rundt i Klampenborg. Desuden træner jeg to timer gange om ugen pafei, som er en meget intens træningsform med fokus på råstyrke, udholdenhed og tempo. Det lyder måske ikke så hårdt, men det er benhamrende hårdt og super-effektivt.

Jeg vil gerne opleve

Bayreuth og Richard Wagners »Nibelungens Ring«. Det er de helt store følelser, der er fremme her. Følelser på alle hylder og med masser af myter. Det ville være fantastisk at opleve og kan ikke blive meget større.

Jeg ville gerne have mødt

maleren Edvard Munch. Jeg har skrevet mange artikler om ham og synes næsten, at jeg kender ham. Edvard Munch udtrykker som symbolist tilværelsens elendighed, men med et håb om en bedre tilværelse. Han udnytter vitalisme-begrebet, som ikke er en stilretning, men en dyrkelse af natur og menneske, krop og sundhed.

Min bedste madoplevelse

var, da jeg sammen med tegneren Roald Als og en anden ven for nogle år siden kørte til Barolo i Piemonte i en gammel Volvo. Vi boede på et hotel, hvor en kvinde, som hed Carla, stod for maden. Når Carla skulle bruge rosmarin til sin hjemmelavede pasta, stak hun lige hånden ud af vinduet og fik fat i sin velduftende rosmarin. Dertil Barolo-vin. En fantastisk middag.

Jeg gider ikke

lytte til mennesker, der er overbeviste om deres egen sandhed og ideologis ufejlbarlighed. De ejer ikke tvivlens nådegave og føler sig hævet over demokratiet. Dermed er deres holdninger totalitære.

Jeg vil gerne rejse til

Burma, som må være det sidste land i Østen, hvor man endnu kan nå at opleve noget af Østens mystik.

Mit kæreste eje

er et ægte tæppe, jeg har derhjemme. Ikke fordi, det er ægte, mere fordi, det er et tæppe, som min morfar forærede min mor til hendes 18 års fødselsdag. Det repræsenterer en værdi i form af en erindring om min mor.

Min største last er

at jeg aldrig kan gå forbi et kunstmuseum, uden at jeg lige skal ind og tjekke det og sammenligne det med Arken. Hvordan er ophængningen af billeder, indgangsparti, skilte og så videre.

Det bedste råd, jeg har fået

fik jeg af en gammel ven, der sagde, at man må være »mand for sin hat.« Altså at man må stå ved det, man mener. Man kan ikke gå rundt og »please«. Man må forfølge sin idealer og stå ved dem.

Det menneske

der har gjort størst indtryk på mig, er filminstruktøren Ingmar Bergman, som jeg har studeret ret grundigt, da jeg læste filmvidenskab. Hvis det skal siges meget kort, er han eminent til at skildre menneskets sårbare position i verden.

Jeg sætter pris på

engagement hos andre mennesker. At det, som forfatteren James Joyce har udtrykt det, »er bedre at dø på højden af en passion, end visne bort i ligegyldighed.« Jeg elsker at møde mennesker, der brænder for noget, og dem møder jeg heldigvis mange af i kunstens verden.

Jeg slapper bedst af med

... jamen, jeg er elendig til at slappe af. Jeg føler mig stresset, hvis jeg ikke foretager mig noget. Men jo, når jeg rejser rundt i Italien sammen med min kone, slapper jeg af.