Esrum Kloster i Nordsjælland åbner i dag en ny udstilling, som man har valgt at kalde »Mennesket i Klosteret - Klosteret i landskabet«. Man møder i den gamle klosterbygning munkene bag de tykke klostermure, hvor man kollektivt dyrkede jorden, bryggede øl og først og fremmest hengav sig til bøn for at frelse menneskeheden. Det kan lyde som kollektivlivet fra 1970erne, og der var da også mange lighedspunkter, men hvor munkene troede på Jesus, havde kollektivisterne Mao som Gud. Og hvor kollektivisterne i 1970erne havde bollerum, var der ingen kvinder i Esrum Kloster - bortset fra én enkelt. Det vender vi tilbage til.

Den nye udstilling giver en forestilling om, hvordan livet var for de mange munke, deres abbed og lægbrødrene, der ikke var rigtige munke, men dog også havde aflagt kyskhedsløfte og arbejdede på klostret. Klostrets leder var abbeden, og i hans store repræsentationsrum kan man nu læse om munkenes liv og høre dem synge til Guds pris. Moderne lysinstallationer illuderer munke, dog uden at give dem ansigt og krop. Lysinstallationerne skifter alt efter munkesangens styrke, og meningen er, at man skal tage det med ro og falde ind i den stemning, der må have hersket i klostret.