De højloftede celler skal have eget bad og toilet. Lyset skal strømme ind gennem store vinduer, og de indsatte får udsigt til naturen uden for murene på Nordfalster.

Mindre end en måned efter, at første spade­stik til det nye fængsel blev taget i begyndelsen af december, går Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann, på pension som en tilfreds mand. Ved årsskiftet forlader han forsorgen efter mere end 40 år heraf 15 som direktør.

I 2015 afløser nybyggeriet det mere end 150 år gamle fængsel i Vridsløselille. Det bliver et moderne state of the art-fængsel bygget på de helt rigtige værdier, mener den afgående direktør, der siden sin ansættelse har arbejdet for at skifte de gamle fængsler ud.

Flere retsordførere har ellers antydet, at arkitekterne må have spist søm. Dansk Folkepartis Peter Skaarup beklagede i et debatindlæg i Weekendavisen, at »samfundet nærmest belønner kriminelle«. Og i DRs »Aftenshowet« har Karsten Lauritzen (V) undret sig højlydt over planerne om et kulturhus og en sportsplads inden for murene. Kritikken slår ikke skår i den afgående direktørs tilfredshed.

»Det er vigtigt, at man bruger fængsler så lidt som muligt. Når det er muligt, er fodlænker og samfundstjeneste langt bedre,« indskyder William Rentzmann og konstaterer med slet skjult tilfredshed, at han gennem karrieren har set flere og flere afsone på alternativ facon.

I mange tilfælde er fængselsstraffe alligevel nødvendige, men man skal indrette fængslerne hensigtsmæssigt.

»Fanger er ligesom andre mennesker. De bliver påvirket af deres omgivelser. Når omgivelserne er ordentlige, er chancen for, at de selv opfører sig ordentligt, bedre,« siger han.

Pæne omgivelser er også effektive, når personalet vil motivere de indsatte til at uddanne sig eller følge et afvænningsprogram, uddyber han:

»Vi gør det jo ikke for at være flinke, og jeg kan love dig for, at det stadig er ubehageligt at være frihedsberøvet. I dag er der også langt mere sikkerhed end for 30-40 år siden. Det skal bare ikke være uværdigt.«

Retsfølelsen ikke statisk

I sit debatindlæg minder Peter Skaarup om ofrene. Dem har man husket, beroliger William Rentzmann. Det er netop derfor, man ikke gør cellerne så deprimerende som muligt og smider nøglen væk.

»Jeg kan godt forstå, at folk tænker sådan. Hvis de ikke tænker sig om,« siger direktøren.

»Retsfølelse er ikke noget statisk. Den afhænger af, hvad folk ved. De, der vil lære fangerne tingene på den hårde måde, ved jo typisk ikke, hvad de taler om. Hvis man spærrer folk inde i et mørkt hul, får man farligere kriminelle og flere ofre.«

William Rentzmann mener, at trangen til at straffe folk, »så de kan mærke det«, er en naturkraft. Alle kan falde for den.

»Jeg kan også tænke, at ham dér skulle altså have nogle på frakken. Men hvis man vil leve i et civiliseret samfund, skal man hele tiden tænke over, hvordan man straffer mest fornuftigt. Man bliver nødt til hele tiden at tale om det, så man kan holde det primitive instinkt nede.«

Fængslernes opgave er ikke at slukke en umiddelbar hævntørst i befolkningen. Opgaven er at bruge sin erfaring og forskernes viden til at straffe på en måde, der giver det mindste tilbagefald. Bagefter må man oplyse borgerne om, hvorfor man gør, som man gør. Forhåbentlig kan de se fornuften, mener Rentzmann.

Det er blandt andet derfor, han ofte har lukket rullende TV-kameraer ind i fængslerne. Senest skabte kokken Claus Meyers »Restaurant bag tremmer« heftig debat, fordi ofre risikerede at se deres gerningsmænd i et underholdningsprogram.

»Jeg kan godt forstå, at folk kan føle sig trådt over tæerne, men jeg mener, det er vigtigt at vise, hvad vi gør i fængslerne. Og man kan ikke vise, hvad der sker i et fængsel, uden at vise fanger,« siger William Rentzmann.

Selv brød han sig ikke om programmets reality-præg, men åbenheden er vigtig, og kokkeskolen var et godt projekt, der helt i systemets ånd lærte de indsatte noget, der kan hjælpe dem til en lovlydig tilværelse.

Foredrag rundt om i verden

På tærsklen til sit otium er direktøren så glad for sin kriminalforsorg, at han ikke har tænkt sig at give helt slip. Allerede i dag holder han ofte foredrag rundt om i verden.

»Det vil jeg rigtig gerne blive ved med, og der er stadig mange, der gerne vil høre, hvordan vi har gjort. Rigtig mange lande ser op til den danske måde at straffe på,« siger han, mens mørket falder på uden for de store vinduer med udblik til Christianshavns Kanal.

I begyndelsen af 2013 overtager nuværende politidirektør Johan Reimann både kommandoen og udsigten fra kontoret på toppen af hovedkvarteret i Strandgade.