Den radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, kan godt forstå, at mange danskere er nervøse eller ligefrem skræmte over konflikterne i verden og over den muslimske indvandring, som to ud af tre vælgere, ifølge en ny Gallup-måling, vil begrænse.

Men politikerne puster til frygten i stedet for at forsøge at løse problemerne, mener hun.

»Når jeg kigger ud over Christiansborg, ser jeg ikke noget sted, hvor vi drøfter de virkelige problemer. Der er tørke i politik, og alt er positionering, polarisering og klik på Facebook,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Er det ikke bare fordi, at I som Radikale er i mindretal, så får debatten skylden?

»Men der bliver jo ikke fremlagt løsninger, selv om vi åbenbart synes, at integration er en af de største udfordringer. Det burde jo være et emne på højde med økonomisk politik. Jeg savner noget ro, og at vi kan kigge hinanden i øjnene med respekt for forskellige holdninger.«

Men der er da masser af løsninger, som I bare ikke er enige i. Det er løsninger at forbyde bederum, tørklæder og kønsopdelt svømmeundervisning for eksempel?

»Men det løser jo ikke noget. Vi bliver nødt til at definere problemerne, men det når vi ikke engang til. Det er jo ikke tørklæderne og bederummene, der er problemets kerne, men den sociale kontrol i indvandrermiljøerne, Hvorfor diskuterer vi ikke det?«

Hvis nogle føler sig presset af at besøge bederummet på grund af social kontrol, så hjælper det vel at forbyde dem. Og det samme med tørklæder og svømmeundervisning?

»Den sociale kontrol går jo ikke væk af, at der ikke er bederum, eller at man ikke kan komme i svømmehal. Den er meget mere grundlæggende.«

Men et forbud kunne måske få nogle i de muslimske miljøer til at tænke sig om?

»Ja, og derfor er det også reelt at diskutere det. Men jeg savner, at vi tager udgangspunkt i det vi ved, den forskning der findes, og så tager en samtale med udgangspunkt i, at vi gerne vil løse problemet. Hvis vi forbyder bederum, hvad skal vi så forbyde bagefter.«

Forbud sender vel nogle signaler om, hvad vi mener som samfund?

»Men det gør ikke noget godt for integrationen, at vi forbyder tørklæder eller bederum. Vi skal have en samtale, som involverer de mennesker, det handler om. Hvis vi er enige om, at social kontrol er et problem, så lad os da sætte os ved et forhandlingsbord, og lad os måle os på, om vi løser problemet.«

Måske er der fra begge fløje flere stemmer i at råbe højt?

»Det kunne se sådan ud. Jeg har kun været i politik siden 2011, men jeg kan mærke, hvordan alting bliver suget ud af den egentlige politiske dagsorden, reelt sker der ikke noget overhovedet. Til gengæld har vi heftige, polariserede og splittende debatter hele tiden, men ikke om lovforslag og ting, vi skal gøre noget ved.«

Nogle løsninger handler om at stille flere krav til indvandrere?

»Vi har ikke mødt hinanden med de forventninger, vi skal. Det skal vi lære af og gøre det fra første dag med de flygtninge, der kommer nu. Vi skal møde hinanden i det her samfund, men det sker ikke, for den debat vi har, fører bare til at man har endnu mindre lyst til at møde hinanden. Vi er bange for hinanden og vil ikke tale om det, der virker.«

Men er I selv særligt åbne over for andre holdninger?

»Vi skal give mere plads til, at alle kan udfolde deres argumenter. Vi uddanner vores pædagoger til anerkendende pædagogik. Hvert barn skal anerkendes, sådan bliver der gensidighed, og sådan bliver man medborger. Men i debatten om integration, er der nul anerkendelse. Der er bare slag på slag til alle.«

Men mistilliden skyldes måske en grundlæggende tvivl, om I ønsker et multikulturelt samfund, hvor alle værdier er lige gode?

»Alle værdier er ikke de samme. Jeg er fly forbandet også på nogle af mine egne, som gerne vil puste til gløderne. Mine danske værdier handler om de styrker, vi har, og det fællesskab vi har skabt. Det er så grundlæggende dansk, at vi løfter sammen.«

Men vil I som flertallet i Gallup-målingen begrænse den muslimske indvandring?

»Ja, men ikke fordi den er muslimsk. Lige nu er det i den muslimske verden, der er krig. Kontrollere den, vil jeg hellere sige, for der er jo ikke en stor indvandring i dag.«

Hvis jeres eneste svar er de europæiske løsninger, hjælp i nærområderne og at standse krig, vil mange sikkert finde dem urealistiske?

»Ja, fordi flertallet af danske politikere har fortalt dem, at de ikke er realistiske. På den ene side vil man finde løsninger på de grænseoverskridende problemer. Samtidig siger man, at man ikke tror på, at de findes. Trygheden kommer kun ved at tale om rigtige løsninger.«

Men det skaber vel ikke tryghed bare at vente på europæiske løsninger?

»Vi stemte for Tyrkiet aftalen, som var benhård og en rigtig løsning. Men lad os se om den holder.«

Hvis der om et halvt år står 30.000 flygtninge ved den danske grænse, fordi aftalen med Tyrkiet er brudt sammen, vil du så stadig afvente europæiske løsninger?

»Ja, hvis de står der, så er de her jo. Så skal de spredes i Europa, og det sker kun, hvis vi er parat til at forpligte os. Vi har stået i sådanne svære situationer før med en finanskrise som i realiteten slog bunden ud af økonomien i Europa. Det tog seks år at komme igennem og kostede langt flere milliarder end det koster, at der står 30.000 ved den danske grænse.«