En næsten 900 år gammel kinesisk skål har tirsdag sat ny og imponerende verdensrekord for kinesisk keramik, da den blev solgt for imponerende 240 millioner kroner ved en auktion hos Sotheby's i Hong Kong.

Den lille blågrønne skål brød dermed rekorden, der også var blevet sat i Hong Kong i 2014, da en 500 år gammel 'kyllinge'- kop fra Ming-dynastiet blev solgt for 228 millioner kroner. Det skriver channelnewsasia.com.

Den lille skål ( 13 cm i diameter) blev brugt til at vaske børster. Den blev brændt i ovnene i det berømte nordlige Song-dynasti (fra 960 til 1127) i Ruzhou.

Den blev solgt efter en 20 minutter lang budkrig til en anonym køber.

De er specielt sjældne, fordi ovnene i Kinas centrale Henanprovins kun havde en meget kortvarig produktion, der varede omkring to årtier.

Skålen, der kom fra Chang Foundation i Taiwans Hongxi Museum, er en af kun fire kendte Ru-arvestykker, der tilhører private.