I august siger de »ja« til hinanden. 36-årige Katrine Nordestgaard og 41-årige Carsten Storgaard har begge tidligere været en tur op ad kirkegulvet med deres tidligere ægtefæller. Men de to skal giftes på Ringe Rådhus.
»Min kæreste havde det sådan, at han ikke ville stå at love noget i kirken, han ikke kunne holde. Det har han prøvet én gang. Derfor ville han i første omgang slet ikke giftes. Men jeg ville simpelthen ikke være den sørgelige nummer to, der ikke bliver gift. Der er enorm stor forskel på, om man præsenterer sig som kærester eller som mand og kone,« siger Katrine Nordestgaard.
Hun og hendes kæreste har hver en søn, og sammen har de en to et halvt år gammel dreng.
Parret er langtfra de eneste, der vælger rådhuset, når ægteskabseden skal aflægges for anden gang. Mens godt hveranden bliver gift på rådhuset til deres første bryllup, er det lidt mere end to ud af tre, der vælger rådhuset anden – eller tredje – gang, de bliver gift.
Den tendens kan ifølge leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod skyldes en reminiscens af det tankesæt, der gjaldt i tidligere tider, hvor et andet kønsmønster dominerede, og det at blive skilt var forbundet med skam.
»Hvis man blev gift igen, lå det ligesom i luften, at så kunne man ikke blive gift i kirke. Heller ikke hvis man var gravid. Så blev man borgerligt viet. Det kan muligvis stadig præge billedet, selv om mange unge mennesker har taget afstand fra disse her ting og gør, hvad de selv har lyst til,« siger hun.
Kan man være i hvidt anden gang
Anne-Katrine Sørensen, ejer af brudekjolebutikken Bride Fashion i Virum, oplever også, at brude kan være i tvivl om, hvad de kan tillade sig, når de skal giftes for anden gang.
»De kommer ind og spørger – kan jeg godt have en hvid kjole, når jeg skal giftes anden gang? De er bange for, at andre vil synes, det bliver for meget. Det er et meget dansk fænomen. Men vi siger til dem, at de skal gøre, hvad de har lyst til, og de fleste ender med en hvid kjole,« siger hun.
Katrine Nordestgaard var hvid brud første gang.
»Men det var lidt en tilfældighed. Jeg ville gerne have haft en grøn kjole, men kunne ikke finde en. Denne her gang skal jeg finde en grøn. Nu er det mit rigtige bryllup,« siger hun.
Ud over rådhuset og kjolens farve er der ikke så meget, der bliver anderledes i forhold til første gang, de hver især blev gift.
»Men vi går ind til det på en anden måde. Det er måske mere det, end det er selve festen og ritualet, der ændrer sig. Vi kommer begge to fra noget, der gik i stykker. Så det er ikke helt så naivt anden gang, som første gang. Selvfølgelig tror vi begge to på, at det lykkes denne gang, men vi har begge en bagage, der hedder, at det ikke er for enhver pris, at ting skal lykkes,« siger hun.
Katrine Nordestgaard kalder det en mere realistisk tilgang til det i forhold til den tid, vi lever i.
»Det er ikke baseret på, at man har økonomisk behov for hinanden, eller at man er nødt til at være gift, for ellers bliver ens børn udstødt. Det er kun baseret på kærlighed. Og det ved vi godt begge to, at der kan være omstændigheder, der gør, at den kærlighed falmer så meget, at man ikke fortsætter.«