»Enhver, der betragter skak som en dejlig rolig beskæftigelse vil få stød af at se den nye Chess-musical. En opsætning, der er fyldt med så pitch, at det ville passe bedre i en musical om racerløb«. Så hårde var ordene, da New York Times anmeldte musicalen »Chess« i 1988.

Den voldsomme kritik kom fuldstændig bag på bagmændene. Gennem tre år havde samme forestilling kørt med bragende succes i Londons West End. Af samme grund husker forestillingens britiske bagmand, Tim Rice, stadig kritikken. Han får næsten stadig lyst til at forsvare sit stykke: