»Nu går jeg ud og hænger mig!«. Sådan lyder truslen, som Michael Falchs far, Hans, højdramatisk slynger i hovedet på sin unge søn og resten af familien efter en skamfuld opførsel ved Michaels studenterfest. Året er 1976. Michael har netop fået huen på. Han holder festen sammen med sin kæreste Linda, som også lige har bestået sit HF-kursus. Hende har han mødt nogle år forinden på en sprogrejse til England, hvor de straks blev vildt forelskede. Så vildt, at Linda mod sine forældres vilje er flyttet fra Bagsværd og ind sammen med Michael på dennes kvistværelse i Tønder.

Ved fejringen møder de to turtelduers familier hinanden for første gang. Det ender ikke udramatisk. Alkohollen ryger indenbords. Bølgerne går højt. Fornuften ryger ud. Det udvikler sig til håndgemæng mellem Michaels far og Lindas bror. Festen slutter brat.

Bagefter rammer skammen faderen. Som så ofte før. Det er den, som nager ham og den som driver ham mod garagen med et ønske om at dø. Heldigvis når Michael at tale ham fra at gøre skade på sig selv i den givne situation.

Kaotiske scener som denne var der en del af i Michael Falchs barn- og ungdom, hvor forældrenes stormfulde og alkoholismeprægede forholds op- og nedture satte sig dybe spor i Michael, hans bror og hans søster.

Det er denne omtumlede familiefortælling, som udgør den røde tråd i sangerens ungdomserindringer »Til Grænsen«, der hovedsagelig fokuserer på Falchs formative teenageår i den knap så idylliske sønderjyske provinsflække Tønder, hvor den omflakkende Ehlert-Falch-familie flyttede til og fandt en mere fast base fra 1970 på et tidspunkt, hvor forfatteren var 13 år.

Falch skriver medrivende om sit yngre jegs oplevelser. Om det uundgåelige faderopgør og forældrenes både elskelige og foragtelige sider. Om alkoholismens spøgelse og det mindreværd som faderen bokser med hele sit liv. Om generationskløften. Om Michaels egne tidlige erfaringer med alkohollen og den hashrygning, som var udbredt og accepteret i de flippede ungdomsmiljøer i 1970erne. Om de stærke venskaber – særligt det med den rebelske præstesøn »Kedde«. Om sit yngre jegs enøjede fascination af tidens politiske klima og den rabiate yderste venstrefløj. Og om de fascinerende piger og de skelsættende møder med sin egen spirende seksualitet.

Særligt sidstnævnte kategori leder til en række af bogens sjoveste og mere aparte passager. Her beretter Falch åbent og lystfuldt fra den erotiske mindebank. Vi får historien om de upassende erektioner han fik, når han som 12-årig gav sin millionøsefasters husbestyrerinde massage og om den liderlige og mystiske fremmede, som ønskede han tog hende på stedet, da han på en interrailrejse besøgte idolet Jim Morrissons grav på Père-Lachaise-kirkegården i Paris.

Til tider forfalder Falch til at gå i den lommefilosofiske fælde, hvor visse pointer tenderer det banale og fremstår for generaliserende. Det irriterer en smule. Men overordnet er Falch ferm til at beskrive sin egen fortid set ovenfra. »Til Grænsen« er fornøjelig læsning og fungerer som kombineret familiehistorie, periodeskildring og coming-of-age-beretning, hvor der både gives plads til ramasjang og rum til refleksion.

Michael Falch
»Til Grænsen«
★★★★☆☆
Gyldendal,  248 Sider, 279,95 kr.