Det var en finansminister i hopla, der tirsdag i sidste uge fremlagde regeringens bud på statens husholdningsbudget for næste år; »Stramme rammer - klare prioriteter«.

Med stikpille på stikpille til den »reaktionære venstrefløj«. Og med meldingen om, at der ikke er mange penge at gøre godt med til nye tiltag, som derfor skal finansieres »krone for krone«.

Jo, Claus Hjort Frederiksen sparkede godt gang i dette års udgave af den årligt tilbagevendende efterårsbegivenhed i dansk politik; finanslovteateret.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Fremlæggelsen markerer traditionelt startskuddet til et langstrakt forhandlingsforløb, der fylder det meste af efteråret. Og selvom der er flere ting, der adskiller dette års finanslovspil fra andre års, er der ingen tvivl om, at det vil fylde meget i medierne det næste stykke tid.

Nu kan spillet så for alvor gå i gang, når finansministeren denne fredag besøg af Folketingets partier til de første egentlige finanslovforhandlinger. Politiko.dk giver dig her den fulde guide til forløbet.

Et forsinket finanslovsforløb

Årets finanslovforløb adskiller sig fra andre år ved at være forsinket.

På grund af folketingsvalget i juni og den efterfølgende regeringsdannelse kunne regeringen ikke nå at fremsætte sit finanslovforslag inden udgangen af august, sådan som grundlovens § 45 ellers foreskriver.

Det var simpelthen ikke »praktisk muligt«, meddelte Finansministeriet i en pressemeddelelse allerede 18. august. I stedet blev der fremsat et teknisk finanslovforslag for 2016.

Og kalenderhysteriet er ikke helt ligegyldigt.

Ifølge grundlovens paragraf 46 må ingen skatter nemlig opkræves, før finansloven (eller en midlertidig bevillingslov) er vedtaget, og ingen udgifter må afholdes uden hjemmel i en vedtaget finanslov.

Derfor skal formalia og deadlines overholdes for, at finansloven kan vedtages ved en 3. behandling i slutningen af december, lige inden politikerne går på juleferie.

Det kommer vi tilbage til.

Arbejdet starter allerede i januar

Selvom offentligheden først for alvor bliver en del af finanslovforhandlingerne, når regeringen præsenterer sit forslag og dermed bud på både størrelsen og fordelingen af statens udgifter, er arbejdet startet længe inden.

Allerede i december påbegyndes nørkleriet således i Finansministeriet. Det fortæller valgforsker Martin Vinæs Larsen fra Københavns Universitet, der også tidligere har arbejdet i netop Finansministeriet.

»Arbejdet med den næste finanslov starter faktisk allerede umiddelbart efter, den sidste finanslov er blevet indgået,« siger Martin Vinæs Larsen

Og det er faktisk fra december og i de første måneder af året, at de måske største og vigtigste kampe udkæmpes.

Her forhandler Finansministeriet nemlig med fagministeriernes embedsmænd om rammen for finanslovforslaget og de enkelte ministeriers andele, de såkaldte bevillinger.

»Finansministeriet forsøger at frigøre penge, så der bliver skabt et rum for, at regeringen i sidste ende kan bruge penge og øremærke dem til de ting, den gerne vil vise vælgerne, at den prioriterer,« siger Martin Vinæs Larsen.

»I Finansministeriet sidder der en række såkaldte paragrafredaktører. Det er dem, der har ansvaret for de enkelte paragraffer på finansloven og dermed for de andre ministerier. Der er en, der har ansvaret for hvert af de andre ministerier,« siger Martin Vinæs Larsen.

Armlægning

Den del, politikerne udkæmper - den markant mere mediedækkede kamp i efteråret - er langt, langt mindre end den del, der allerede er forhandlet på plads af embedsmændene på Slotsholmen, når finansministeren og finanslovdelegationerne fra de øvrige partier skal lægge arm i forhandlingslokalet i efteråret.

Derfor er det for Finansministeriet kun de afsluttende kraftanstrengelser, der i sidste uge blev indledt med finansministerens fremlæggelse af regeringens finanslovforslag.

Forud for regeringens finanslovfremlæggelse vil finansministeren som regel have holdt møder med de partier, der ser ud til at skulle bære finansloven igennem og lægge stemmer til det endelige resultat. Ofte sker det i løbet af sommeren.

Sigtet med disse møder er at føle hinanden lidt på tænderne og se, hvor der kommer til at være store kampe senere i forhandlingsforløbet.

Også den del af finanslovens tilblivelse vil i år være skubbet på grund af folketingsvalget.

Nu skal partierne i medierne

Foruden at løfte sløret for regeringens prioriteter markerede Claus Hjort Frederiksens pressemøde i sidste uge samtidig, at en ny fase af finanslovens tilblivelse nu er gået i gang.

Det er nu og i den kommende tid, at regeringens støttepartier skal have tv-tid og spalteplads. Derfor vil der komme en række helt officielle forhandlingsmøder, hvor pressen er indkaldt.

På den måde kan støttepartierne - men også regeringen - fortælle vælgerne, hvad de kæmper for ved forhandlingerne inde bag glasdøren i Finansministeriet.

På grund af den sene fremlæggelse af regeringens finanslovsforslag er der i år mindre tid til at positionere sig for parterne.

Nye penge

Venstre-regeringen har dog formentlig overtaget en meget stor del af det finanslovarbejde, der blev lavet i ministerierne og særlig Finansministeriet under den tidligere SR-regering.

»Men det kan meget vel være sådan, at finansministeren har bedt embedsfolkene om at finde nogle nye penge, spare lidt mere nogle steder osv.,« siger Martin Vinæs Larsen.

De officielle forhandlinger - især de indledende - er dog ikke nødvendigvis der, parterne høvler de store knaster af og nærmer sig hinanden mest.

Det kan ligeså vel ske på uofficielle møder, de hemmelige hulemøder. Eller når der bliver sendt papirer frem og tilbage mellem parterne.

»Hvis man vil dele gaver ud, må man også finansiere dem«

Som tidligere nævnt blev et teknisk finanslovsforslag fremsat tidligere på året.

Det bortfalder imidlertid på grund af det såkaldte diskontinuitetsprincip, der betyder, at alle love, der ikke er endeligt vedtaget med udgangen af folketingsåret (et folketingsår løber fra første tirsdag i oktober kl. 12 til samme tidspunkt året efter - og blev indledt i går) automatisk bortfalder.

Princippet er lavet, for at befolkningen lettere kan følge med i og overvåge Folketingets arbejde.

I løbet af den næste måneds tid vil man formentlig se en række delaftaler blive indgået. Aftaleflertallene kan variere, og delaftaler er en måde at koble komplicerede forhandlingsforløb sammen.

Sådan plejer det at være.

Men i torsdagens åbningsdebat i Folketinget garanterede statsminister Lars Løkke Rasmussen over for Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll, at det er regeringens intention, at dem, der er med til at bære finansloven igennem, også er dem, der får lov at dele skattelettelser ud til foråret, når anden halvdel af regeringens bebudede jobreform skal rulles ud:

»Hvis man vil dele gaver ud, må man også finansiere dem. Og hvis man er den, der bestiller musikken, må man også betale for den,« sagde Løkke ud på de tidlige aftentimer.

Finansloven forhandles på plads i november

Ofte forhandles der en finanslov på plads omkring midten af november. Eller, hvis forhandlingerne er svære og trækker ud, i slutningen af november.

I 2013 var finansloven på plads 13. november. Den landede den daværende SR-regering med SF og Enhedslisten. I 2014 var der først en aftale på plads 26. november. Den blev indgået med Venstre og de Konservative.

Derfor er november virkelig finanslovens slutspurt. Forhandlingerne mellem politikerne er intense, og det samme er arbejdet bag kulisserne for embedsmændene.

»Mens politikerne sidder og forhandler står embedsmændene klar, så de kan rykke, når der skal regnes på nye forslag eller findes nye penge. Der er virkelig nogle folk, der får nogle meget sene aftener,« siger Martin Vinæs Larsen og henviser ikke mindst til de tidligere omtalte paragrafredaktører.

I løbet af november, gerne midt-november, vil regeringen typisk fremsætte de nødvendige politiske ændringsforslag til finanslovsforslaget. Og i slutningen af samme måned fremsættes som regel de ændringsforslag, der er gjort nødvendige af nye skøn og konjunkturvurderinger.

I løbet af december er der så tredjebehandling af finansloven.

Kilder: Dansk Politik A-Å, Politiken.dk, fm.dk,