»Det er den største løgn på internettet.«
Det er det blevet kaldt i mange år, når folk sætter et flueben ved, at de har læst og accepteret brugerbetingelserne, når de melder sig som nye brugere af internettjenester som blandt andre det sociale netværk Facebook, mikroblogsiden Twitter, fotoapps som Instagram og Vine, de mange tjenester fra Google og alle de andre af slagsen på de digitale hylder. De læser nemlig sjældent, hvad de siger »ja« til.
»Ingen læser de betingelser igennem. Kun advokater som mig, der får penge for det. De færreste læser alt, hvad der står. Og selv om de gjorde, er populære internettjenester som blandt andre Facebook og Google så store, at folk ikke rigtig har noget alternativ. Vil de være på nettet dér, hvor andre er, så accepterer de de betingelser,« lyder det fra IT-advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bird & Bird.
Som IT-advokat har han faktisk læst bunker af brugerbetingelser fra tjenester som blandt andre videodelingssiden YouTube, det sociale netværk Facebook og videosiden Vimeo.
Det har han blandt andet i forbindelse med projektet »Terms of Service – Didn’t read«, der går ud på at klassificere internettjenesters brugerbetingelser i klasser fra A til E. Indtil videre er det kun et udpluk af slagsen, der har fået et bogstav med på vejen. Men ifølge IT-advokaten ligner betingelserne ofte hinanden i store træk, og i alle tilfælde skal brugerne være opmærksomme på, at det i høj grad er »take it or leave it«.
Ud over at selskaberne bag skal overholde de gældende regler eksempelvis i forhold til persondataloven og markedsføringsloven, kan valget typisk koges ned til enten et »ja tak« til brugerbetingelserne – eller et »hold dig fra at bruge dem«.
»Det gælder, uanset om det er dig eller Mærsk, der vil bruge dem. De eneste måder, man kan påvirke tjenesterne, hvis man er modstander af betingelserne, er ved at stemme med fødderne – og lade være med at bruge dem, eller ved at deltage, når selskaberne bag opfordrer brugerne til at give deres mening til kende,« forklarer Martin von Haller Grønbæk.
En rundtur på en række andre sociale tjenester viser, at der generelt er et væld af formuleringer at tage stilling til. Der findes både de betingelser, brugere skal acceptere ved oprettelse, men også særskilte politikker vedrørende eksempelvis privatlivsindstillinger. Og dem bruger danske internetbrugere ikke omfattende energi på at gennemlæse nøje.
God idé at tjekke
I en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Gallup for Berlingske i juni blandt 1.039 personer svarer fem procent, at de læser privatlivspolitikken grundigt. 31 procent siger, at de enten ikke læser dem eller aldrig er stødt på dem. 49 procent angiver, at de som regel ikke læser dem, eller at de dog skimmer dem hurtigt igennem.
Ifølge Pernille Tranberg, der er ekspert i digital identitet og driver egen rådgivningsvirksomhed med navnet Digital Identitet, er det en gammel kending, at folk ikke nærlæser betingelserne. De er for komplicerede – og bliver ofte ændret, lyder det fra Pernille Tranberg, der råder brugere til at give »privatlivsindstillingerne« et ekstra servicetjek løbende. Det er her, man typisk kan justere, hvad man deler med andre og regulere graden af offentlig adgang til ens profil, så den eksempelvis ikke dukker op i søgemaskiner på nettet.
Samme anbefaling kommer fra Forbrugerrådet.
»Det kan godt være, at det afsnit på en social tjeneste på nettet, der hedder privatlivsindstillinger, umiddelbart virker kedeligt. Men det er faktisk enormt brugerrettet på de fleste tjenester, og det er her, man som bruger har muligheden for at indstille, hvad man ønsker at dele med andre,« forklarer Anette Høyrup, der tilføjer, at det altid er en god ide at læse brugerbetingelserne, inden man tilmelder sig.
Samtidig bør de være opmærksomme på, at der løbende kommer ændringer i, hvordan eksempelvis deres data anvendes. Derfor er det en god ide løbende at tjekke, hvad man har sagt »o.k.« til.
Ifølge IT-advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bird & Bird fremgår det typisk af brugerbetingelserne, når man opretter sig, at de kan blive ændret løbende. De kan imidlertid ikke ændres med tilbagevirkende kraft:
»Det skal de oplyse brugerne om – og give dem en frist til at acceptere dem eller vælge tjenesten fra. Det vil sige, at man har ret til at acceptere ændringerne, hvis man fortsat ønsker at bruge tjenesten, ellers må man lade være. Facebook er eksempelvis ikke forpligtet til at stille deres tjeneste til rådighed for dig og mig for evigt. De kan opsige den nærmest fra dag til dag. I stedet for at gøre det for at kunne ændre brugerbetingelserne, giver de en frist, hvor vi kan vælge, om vi vil være med eller ej.«