Jeg var 11 år, da den første »Star Wars«-film havde premiere, og den blæste mig bagover. Akkurat det samme skete, da jeg så en James Bond-film i samme alder. Også selv om Bond-filmen var »Spionen der elskede mig«, der står utydeligt tilbage i historiebøgerne blandt mere lysende stjerner i serien. George Lucas’ »A New Hope«, som den første »Star Wars«-film hedder, er til gengæld blevet en klassiker. Det er stadig en original og fantasifuld sciencefiction-film, og fascinationen holdt sig frisk i de efterfølgende to film, men ikke til den – efter min mening – kølige og overlæssede trilogi fra 1999 til 2005.
»Rogue One« er den første film uden for den planlagte serie på i alt ni film. Med en helt ny historie, der tidsmæssigt foregår mellem »Star Wars: Episode III – Revenge og the Sith« og den oprindelige fra 1977. Vi følger en lille gruppe rebeller, der kæmper for at stjæle planerne til Dødsstjernen, der er et våben så stærkt, at man i filmen kalder det for en »planetdræber«.