Det handler kun om at vinde.
Det er sætningen, der har ødelagt en milliard herlige fodbolddebatter og udtrykker disrespekt for alt, hvad der ellers eksisterer af herligt liv og inspirerende energi og ånd og historier under et banalt resultat på en måltavle.
Det handler kun om at vinde - er den mest utålelige sætning, der klistrer sig til professionel fodbold, desværre alt for ofte sagt eller skrevet af mennesker, der åbenlyst bilder sig ind, at de ved mere om fodboldspillets ånd end så mange andre.

I min verden ved de mindst af alle.

Det eksploderede for nogle år siden i popularitet at tale om vinderens enerådighed. Det var dengang, Pep Guardiolas uovervindelige FC Barcelona en sjælden gang tabte til et hold, der bare tog imod alle slagene og alligevel vandt til sidst.

Det er for mange mennesker decideret morsomt, når holdet, der har bolden hele tiden, alligevel har vanskeligt ved at score og bliver straffet på et kontraløb eller fra et hjørnespark i kampens sidste minutter.
Se, den kloge narrede den mindre kloge.

Det handler kun om at vinde. Du kan se en ballet eller lave kolbøtter ude foran dine rhododendronbuske, hvis du interesserer dig for stil og lækkerhed. For her er det kun vinderen, der har ret.
I guder, hvor er det uudholdeligt at høre på. Når det altså er sagt med dén der underforståede parentes, at ethvert hold, der forsøger at skabe og komme fremad, er den dumme på banen.

Al elitesport handler selvfølgelig om at vinde. Det er et trivielt faktum. Det er bare ikke alt, hvad det handler om.
Det fængslende, opdriften og fortællekraften ved fodbold er alt andet end det forhold, at vinderen... bare vinder. Det er ikke kun to tal på en måltavle, der lokker dig ned på samme stadion hveranden uge, eller får dig hen foran fjernsynet fire aftener om ugen, eller får dig til at finde din gamle Panini-bog.
Og begejstringen for VM i fodbold ville kunne ligge på et viskestykke, hvis alle kampene blev spillet som Belgien mod Rusland eller Grækenland mod Costa Rica eller to tredjedele af VM i 1990.

Du ved det måske ikke. Men du elsker også fodbold, fordi nogen sætter bolden på spil, tager chancer, udfordrer, smider forsigtigheden. Du elsker fodbold, fordi nogen ønsker at underholde dig.

Hvis du forkynder, at alt udelukkende handler om at vinde i fodbold, og vejen til sejren er underordnet, har du enten glemt din første fodboldforelskelse, eller også er du bare blevet revet med af en oppisket stemning, og du skal være undskyldt i begge tilfælde.

Du kan også bare mærke efter i maven:
Har du en forkærlighed for det vindende hold?
Har du det lidt svært med det tabende hold?

Det tænkte jeg nok. Der er følelser i spil. Og det er præcist, hvad fodbold handler om, når du er færdig med at tale om to tal på en måltavle.
Dine følelser.
De kommer aldrig op på nogen måltavle. Men de udgør meget af værdien i elitesport.

I vil være mange, der bliver ved med at tale om vinderens højere ret. Også fordi I ofte hører enkelte trænere og spillere tale sådan. I vil høre dem tale om vinderens højere ret med en vis stolthed og selvtilfredshed, men I skal vide, at de alle ville ønske, de kunne vinde med stil.
Også dem fra Uruguay. Også dem fra Chelsea. Også dem fra Hobro.
Hver eneste af dem.

Man ser for sig et scenarie, hvor al fodbold er reduceret til en fuldstændig risikofri affære med en eller to målchancer per kamp og 0-0-resultater i parade.
1-0 måske når bølgerne går højt...

Men I er slet ikke bange for, at det sker, og det er I ikke, fordi I inderst inde ved, at professionel fodbold lykkeligvis er fyldt med spillere og trænere, der har større ambitioner end bare at vinde.
De søger at kombinere resultater med en bestemt stil, en bestemt attitude, en bestemt kultur, og de har troen på, at underholdningsværdien, ganske vist sekundært, er værd at efterstræbe.
Tak til dem.

Naivt? Fodboldromantisk ævl? Muligvis.
Om fodboldstil må man i øvrigt mene, hvad man vil.
Er det ikke herligt?

FIFAs 'Technical Study Group' er ifølge avisen Telegraph på vej med den store VM-rapport, der vil konkludere, at dette er en af de mest underholdende slutrunder nogensinde, blandt andet fordi så mange trænere har kontraktudløb efter VM og derfor taktisk har givet det et offensivt skud - og fordi vi formentlig er blevet givet en usædvanlig generation af gabske særligt offensivt talent med Neymar, Messi, Rodriquez, Robben, Van Persie, Ronaldo og mange flere.

Alle er de spillere, som allerhelst vil vinde. Men som lykkeligvis slet ikke kan lade være med at underholde også. 

Fodbold handler ikke kun om at vinde.

Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard