Opera på en ladvogn, gyngende operettebåd i kanalerne, sange med Sigurd og stemmer i natten.
Men også sprøde barokstemninger af Vivaldi og fransk finkultur med fantastiske Patricia Petibon i hovedrollen.
Copenhagen Opera Festival anno 2014 havde det hele: Både det såkaldt folkelige og fine. Både det brede og det smalle.
»Og vi fortsætter på samme kurs i de kommende år,« siger festivalchefen Michael Bojesen til Berlingske.
»Vi vil faktisk styrke begge sider ved de næste festivaler.«
Chefen er yderst tilfreds med årets resultat.
Den faste scene stod ved Torvehallerne tæt på Nørreport Station og fik besøg af omkring 10.000 mennesker i alt.
Det Kongelige Teaters kombination af lastvogn og »Barberen i Sevilla« blev hørt af omkring 5.000 lyttere.
Og den daglige morgensang med Michael Bojesen himself kunne mønstre op mod 300 a-mennesker hver dag.
Transmissionen af den store finalekoncert på DR K i søndags havde et gennemsnitligt seertal på 53.000 og var på et tidspunkt oppe omkring 80.000. De fleste seere var kvinder i den erfarne generation.
Arrangørerne anslår det samlede livepublikum i sidste uge til 20.000, fordelt over omkring 20 arrangementer. Mange af lytterne har aldrig hørt klassisk musik før.
»Tallet lyder måske ikke kæmpestort,« siger Michael Bojesen.
»Men vi er faktisk rigtig, rigtig glade for det. Både fordi festivalen jo ligger lige midt i sommerferien. Og fordi tallet kun dækker over mennesker med en form for billet.
Rigtig mange andre stopper jo bare op på cykel og hører fem minutters opera. Det er ikke folk, vi tæller med i statistikken. Men de har jo mødt os og måske fået varige indtryk med hjem uanset.«
Også udlandet har fået øjne og ører op for hovedstadens herligheder. Copenhagen Opera Festival fik besøg af mediefolk fra for eksempel Frankfurter Allgemeine, tidsskriftet Opernwelt og BBC.
»De er vildt nysgerrige,« siger Michael Bojesen.
»Man kan åbenbart lære af os i andre lande. Festivalen ligner stadig mere en inspirationskilde.
Vi havde endda en gruppe kulturfolk fra Milano heroppe. Deres hjemlige operahus er jo La Scala og intet mindre end legendarisk. Men det gør absolut intet for at åbne sig mod verden – hvilket kan være risikabelt på sigt.«
Både det skæve og det store
Vejret fejlede som bekendt ikke det store i år. Man undgik også større dramatik omkring den praktiske side.
Ladvognen fik ganske vist klager, fordi folk ikke kunne se noget. Den store interesse var kommet bag på arrangørerne. Man løste problemerne hen ad vejen og hørte kun fra tilfredse kunder bagefter.
Festivalen koster omkring fem mio. kr. og er finansieret af bl.a. kommunen og en lang række fonde i fællesskab. Den relativt lave pris skyldes manges personlige engagement og frivillige indsats.
Ordentlige vilkår for kunstnerne
Michael Bojesen er allerede langt med sin planlægning af festivalen i 2015.
»Vi skal finde ud af, hvad vi vil med de her arrangementer,« siger han.
»Jeg sad under Patricia Petibons koncert og kunne høre bybussen gasse op få meter væk. Er det rimelige vilkår for nogen af parterne? Kan vi gøre noget ved det?«
Michael Bojesen vil også have mere af både det brede og det smalle fremover.
»Vi skal i hvert fald have kigget på den store scene,« siger han.
»Den kunne sagtens stå et sted, hvor der var plads til endnu flere – for eksempel Israels Plads eller Enghave Plads.«
Hvad har I lært af årets festival?
»Først og fremmest at den bedste garant for god formidling af opera er et højt kunstnerisk niveau,« siger Michael Bojesen.
»Vi kan sagtens sætte flere af de skæve ting i gang. Vi skal bare også have eksempler på det bedste af det bedste med. Hvis vi ikke husker det høje niveau, kan det andet næsten være lige meget.«
Og det gør I?
»Ja. Omfanget er til syvende og sidst et spørgsmål om økonomi. Men et par af stjernerne næste gang bliver af højeste karat – det tør jeg godt love.«