Verden er et farligt sted, og Europa kan ikke længere regne med amerikansk militærbeskyttelse.

Således lød budskabet, da den fungerende tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, lørdag gik på talerstolen på den årlige sikkerhedskonference i München.

Mens et imponerende antal verdens­ledere sad bænket i konferencesalen på luksushotellet Bayerischer Hof i München, er de mest grundlæggende spørgsmål om Europas evne og ikke mindst vilje til at forsvare sig stadig ubesvarede.

Sigmar Gabriel opmalede et dystert billede af verdens tilstand efter Den Kolde Krigs afslutning.

»I begyndelsen af 2018 står verden på afgrundens rand«, sagde Sigmar Gabriel i konferencesalen, hvor den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, og den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, var blandt de mange prominente tilhørere.

Over weekenden har politikere fra hele verden diskuteret verdens tilstand. Især har europæiske politikere udtrykt bekymring for Kinas fremmarch som supermagt, Ruslands annektering af Krim, Brexit, cyberkrig og hacking samt spændingerne mellem USA og Nord­korea.

»Forudsigelighed og pålidelighed er i øjeblikket en mangelvare i international politik,« sagde Sigmar Gabriel i München.

For et år siden sørgede USAs nyvalgte præsident, Donald Trump, med både tweet og verbale udfald mod europæiske NATO-lande for uro blandt alliancepartnerne. Vil USA stadig føre an i NATO og garantere Europas sikkerhed? Eller vil Washington fremover koncentrere sig om nationale interesser uden at skele til Europa?

Et år senere er det stadig en grundlæggende usikkerhed, der præger EU-landene. Her følger de fire vigtigste signaler og stridspunkter fra München

1. EU-hær

Da den fungerende tyske forsvarsminister, Ursula von der Leyen, efterfulgt af den franske forsvarsminister, Florence Parly, åbnede weekendens konference, var det i sig selv et vigtigt signal.

Sammen vil Tyskland og Frankrig samarbejde om at sætte europæisk forsvarssamarbejde i søen. Planerne om en EU-hær, der skal supplere, men ikke erstatte NATO, har været luftet utallige gange, men er dog stødt på en række forhindringer.

Mens Frankrig ønsker at fremskynde et forsvarssamarbejde baseret på frivillig deltagelse, ser Tyskland helst en EU-hær realiseret inden for EU-institutionerne.  Vejen til en indsatsberedt EU-hær er lang og brolagt med uafklarede spørgsmål om finansiering og ikke mindst de institutionelle rammer for en effektiv og slagkraftig europæisk forsvarsstyrke. Som den tyske analytiker Ulrike Franke skriver i en analyse for hjemmesiden War on the Rocks:

»Uden flere konkrete detaljer er forslagene stadig bare en drøm«.

2. EU-forsvar efter brexit

Efter Brexit er der fortsat usikkerhed om Storbritanniens forhold til Europa. Lørdag indtog premierminister Theresa May taler­stolen i München med en klar udmelding: Uanset resultatet af brexitforhandlingerne ønsker Storbritannien et forsvarspartnerskab med EU.

»Vi forlader EU, men ikke Europa«, sagde May til tysk TV.

Den britiske premierminister forsømte ikke at gøre opmærksom på, at EU-landene er afhængige af Storbritannien, når det gælder forhindring af terror og cyberkriminalitet.

Premierministerens udmelding kan dermed både læses som en påmindelse og en udstrakt hånd under de anspændte forhandlinger mellem London og Bruxelles om betingelserne for Brexit:

På den ene side er Storbritannien – både som NATO-medlem og som selvstændig atommagt – fortsat forpligtet, hvad angår den europæiske sikkerhedsarkitektur. På den anden side kan briterne benytte spørgs-
mål om europæisk sikkerhed som løftestang i de igangværende brexitforhandlinger.

3. Cyberkrig

Nye digitale frontlinjer har stået øverst på dagsordenen i München. Lørdag undlod Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i München behændigt at kommentere spørgsmålet om russisk hacking af det amerikanske præsidentvalg i 2016. I stedet pegede Sergej Lavrov på stigende problemer med nynazisme i Europa.

Fredag havde den særlige undersøger Robert Mueller i USA rejst tiltale mod 13 russiske statsborgere for indblanding i den amerikanske valgkamp.

I München reagerede USAs nationale sikkerhedsrådgiver, general H.R. McMas­ter på tiltalen ved at anklage Rusland for at forsøge at manipulere med frie valg i Vesten. Russisk hacking er et forsøg på »politisk omstyrtelse«, sagde McMaster i München.

4. USA, Europa og NATO

I Europa har præsident Donald Trump vakt bekymring med tilbagevendende kritik af europæiske NATO-medlemmer for ikke at leve op til en aftale fra 2014 om at øge forsvarsudgifterne til to procent af BNP.

I München sendte lederen af USAs nationale sikkerhedsråd lørdag et beroligende signal til europæerne.

»Vi kan kun opretholde vores levemåde ved at samarbejde i fællesskab,« lød budskabet til de europæiske partnerlande fra general McMaster.

I dag har USA fortsat udstationeret tropper i Tyskland. Konturerne af en ny verdensorden stiller stadig afgørende spørgsmål til EU, NATO og tilhængerne af en international magtbalance, der er baseret på folkeretten.

Dette gælder ikke mindst i Tyskland, hvor kansler Angela Merkel har insisteret på, at Europa er nødt til at overtage ansvaret for egen sikkerhed – ikke mindst efter valget af Donald Trump er der behov for handling, mener kansleren. I det nye tyske regeringsgrundlag mellem socialdemokrater og konservative er det upopulære spørgsmål om behovet for øgede forsvarsudgifter fortsat præget af vage og uforpligtende formuleringer.

 

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland