Berlingske har den 4. marts 2016 trukket denne artikel tilbage, idet den i strid med de etiske regler indeholder et navn på kilde, som vi formoder er opdigtet, eller på en kilde, som har afvist eller ikke erindrer at have udtalt sig til journalisten Michael Qureshi. Berlingske beklager.
Det er søndag den 6. maj 2012. Juventus møder Cagliari på udebane på Cagliaris midlertidige hjemmebane i Trieste langt fra den normale på Sardinien.
Så det udsolgte stadion er propfyldt med Juventus-fans. Da kampen nærmer sig sin afslutning, begynder Juventus-fansene at forcere banderne. Maicons scoring til 4-2 i Inters kamp mod de nærmeste mesterskabsrivaler fra Milan tikker ind på storskærmen og bringer de højspændte fans i eufori, da Juventus selv er ved at køre en sikker 2-0 sejr hjem. Da slutfløjtet lyder, forvandles banen til et inferno af festende fans og spillere.
Der i midten står træner Antonio Conte omkranset af sin trænerstab og spillere og ikke mindst tilbedende fans. Det var øjeblikket, de hårdt prøvede Juventus-fans havde ventet på i seks år, siden den traditionsrige klub blev tvangsnedrykket til Serie B som følge af den omfattende match fixing-skandale Calciopoli. Det var sagen, som væltede støttepillerne på giganten Juventus og tvang klubben helt ned i knæ. Stjernerne, der to år i træk havde sikret Juventus mesterskabet, flygtede med Zlatan Ibrahimovic i spidsen væk til andre klubber, mens kun få loyale profiler som Alessandro del Piero og Gianluigi Buffon blev tilbage som kaptajner på en synkende luksusliner.
Igen et fyrtårn i Europa
I dag skal de grimme minder fra tvangsnedrykningen i 2006 fortrænges. Juventus er tilbage som et af fyrtårnene i Europa. Mens de fleste taler om Barcelona og Real Madrid i europæisk fodbold, så glemmer man hurtigt, at FC Nordsjællands Champions League-modstander i aften ikke har tabt en fodboldkamp de seneste 17 måneder og suverænt var det hold, der lukkede færrest mål ind i samtlige Europas topligaer i sidste sæson.
Juventus er blevet til en maskine med en stamme af italienske landsholdsstjerner, der i sommer var med til at spille Italien i EM-finalen, og i weekenden viste man for alvor muskler, da man grundet skader med et halvt b-hold besejrede de største mesterskabsrivaler Napoli med 2-0. Med blot 11 minutter i Juventus-trøjen på to måneder kan danske Nicklas Bendtner selv konstatere, at truppens bredde er skræmmende. Juventus har gjort mange ting rigtige i genrejsningen af mastodonten. Det var intet mindre end en genistreg, at man hentede strategen Andrea Pirlo på en fri transfer i sidste sæson fra rivalerne Milan, der åbenbart troede, at han havde haft sidste udløbsdato.
Pirlo er på toppen
Pirlo har siden Juventus-skiftet spillet noget af karrierens bedste fodbold både på klub- og landsholdet. Gianluigi Buffon har også bevist, at alder ikke hæmmer en stærk målmand, og han må stadig betragtes blandt verdens bedste. Og så har Leonardo Bonucci og Andrea Barzagli sammen med Chiellini været en fantastisk defensiv akse. Man har desuden »overlevet« tabet af klublegenden Alessandro del Piero, der i sommer eventyrlysten skiftede til en tilværelse i australske Sydney.
Størst kredit for Juventus’ nyfundne styrke skal dog sendes i retning af træner Antonio Conte. Hans fantastiske bedrift med at gå væk fra en traditionel italiensk afventende spillestil til en mere presspillende og dominerende 3-5-2 har desværre været overskygget af en personlig karantæne på fire måneder. Oprindeligt blev Conte forvist fra Juventus’ trænerbænk i 10 måneder for ikke at have indrapporteret, at han kendte til et enkelt tilfælde af match fixing i sin tidligere klub Siena, men karantænen er siden reduceret, så han igen kan sidde på bænken i december.
»Conte har forvandlet Juventus fra et hold, der kæmpede for at være blandt de bedste til rent faktisk at være de bedste. Han har revolutioneret italiensk fodbold med 3-5-2 systemet, som også kan skiftes over til 4-3-3, og det var den måde, Italien fik succes til EM på,« forklarer den tidligere italienske landsholdsstjerne Gianluca Vialli.
Conte mangler anerkendelse
Conte mangler stadig den internationale anerkendelse og nævnes ikke lige så jævnligt i det fineste selskab med José Mourinho, Fabio Capello, Josep Guardiola og Sir Alex Ferguson. Men der er et kæmpe potentiale i den 43-årige tidligere Juventus-anfører, som blev hentet til Juventus i 2011 med et beskedent cv fra trænerjobs i Bari og Siena og så et mislykket ophold i Atalanta. Men nu er Antonio Conte manden, der kan føre Juventus det næste trin op europæisk dominans.
»Med Conte ved roret kan Juventus igen vinde Champions League. Det er jeg helt overbevist om. Han er ekstremt undervurderet i trænerbranchen, i forhold til hvad han har skabt ud af de midler, han har haft,« siger den tidligere italienske landstræner Giovanni Trapattoni.