Mens Matas har set sig nødsaget til at skifte topchef i forsøget på at komme efter flere kvartaler med alt andet end imponerende resultater, buldrer konkurrenterne derudad. Særligt butikskæden Normal, som har økonomisk opbakning fra Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, har vist sig som en større konkurrent end Matas måske selv lige havde forventet.
Hos Normal ser administrerende direktør Torben Mouritsen sig hverken bagud eller til siden efter Matas eller andre konkurrenter. Mouritsen fokuserer i stedet på sin egen butik, som han gerne så vokse endnu hurtigere end muligt er.
