Den første sne rammer Danmark i morgen
Vinteren kommer på besøg flere steder i landet onsdag.
Vinteren kommer på besøg flere steder i landet onsdag.
Sæsonens første sne rammer Danmark i morgen, skriver bt.dk.
Det er især jyderne i de nordlige og vestlige egne, der kommer til at nyde snefnuggene i løbet af onsdagen.
- I en overgang kan der komme slud eller sne i de nordvestlige egne, siger vagtchef for DMI, Jesper Eriksen til bt.dk. Han beroliger dog jyderne med, at de ikke behøver frygte snekaos.
Ikke kælkevejr
- Det bliver slet ikke kælkevejr. Nedbøren vil formentlig senere falde som regn, men det er bemærkelsesværdigt, fordi det jo er den første sne, der falder her i efteråret, siger Jesper Eriksen.
Resten af landet vil få regn eller byger, og temperaturen kommer til at ligge på omkring 5-10 grader. Vinden bliver jævn til hård, og ved kysterne kan der komme vind op til kuling.
Så sne eller ej - danskerne skal nok forberede sig på en kold 'efterårsdag' i morgen.