I sidste uge nedsmeltede Christiania efter i mange år at have lukket øjnene for den åbenlyse kriminalitet, som hærger. To betjente og en civil blev skudt på åben gade. Noget, som normalt sker i den tredje verden.

Christianitterne tog for engangs skyld ansvar og ryddede Pusher Street med det resultat, at hashhandlen nu har spredt sig til resten af Christianshavn og brokvartererne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Liberal Alliance har længe ment, at hash skal lovliggøres og nu bakkes de op af Det Radikale Venstre, der med en retorik a la »hvis politiet ikke kan gøre noget ved indbrud, må vi jo lovliggøre det.« Københavns overborgmester Frank Jensen har længe støttet legalisering af hash, og han har sammen med de nævnte partier fuldstændig ignoreret lægevidenskaben og Sundhedsstyrelsen, der klart har meldt ud, at hash er skadeligt og kan føre til et misbrug.

I mange år har tobaksrygere fået masser af indskrænkninger i, hvor de kan ryge. Det har ført til færre rygere. For få uger siden så vi, at sanseløs druk hos teenagerne kan få alvorlige konsekvenser som svær forgiftning, og derfor må alkohol ikke sælges til folk under 18 år. Så tobaksrygning og alkohol er altså med baggrund i stoffernes sundhedsskadelige virkning blevet underlagt flere og flere restriktioner.

Men når det gælder hash, ser mange politikere helt bort fra, at hash er særdeles sundhedsskadeligt. Var cigaretter blevet opfundet i dag, tror jeg, at man helt havde forbudt dem. Jeg ser ugentlig i min praksis unge mennesker, hvis liv er ødelagt af hashrygning. De er blevet sløve af hashrygning, ligeglade, har mistet initiativ og er sunket ned i en passiv hverdag med endeløse computerspil, arbejdsløshed og forliste uddannelser. Kort sagt er de godt på vej til at blive ikke blot afhængig af hash, men også af offentlig forsørgelse. De kan ikke stoppe misbruget, fordi de er dybt afhængige.

Andre udvikler en regulær hashpsykose, hvor de føler sig forfulgt, hører stemmer og ser syner. Nogle må indlægges på lukket afdeling for at blive behandlet akut, alt imens hashhandlerne nyder deres sorte penge og skåler i dyr champagne. Den enes død, den andens brød er mottoet for alle narkohandlere.

Marketing af hash har siden 1968 været en af de største, danske kommercielle succeser. Hash er blevet symbolet på den naive drøm om en verden uden vold og fattigdom, hjemmestrikkede sweatere, lighed og kamp mod den fæle kapitalisme. I denne falske marketinghistorie har man fuldstændig ignoreret de mange ofre, som hash har på sin samvittighed. Politikere som Frank Jensen, Uffe Elbæk og nu Morten Østergaard er blevet forført til at tro på denne 1968-pseudo-hippiefortælling. Og nu vil de så lovligøre hash. Uffe Elbæk endda også kokain.

Og lige præcis kokain er interessant, hvis hashhandel lovliggøres. For hvordan skal narkohandlerne så finansiere deres BMWer og champagne? Ja, salg af kokain ligger lige til højrebenet. Det bliver også ustyrligt, og så om fem år vil andre end blot Alternativet sikkert argumentere for at lovliggøre kokain, for vi kan jo alligevel ikke gøre noget ved problemet, når politiet er travlt optaget af terrorbekæmpelse. Hvor er disse politikeres ansvarlighed og medfølelse for hashens mange ofre?