Det er en syrlig fornøjelse at læse den snart 59-årige Karsten Madsens fødselsdagsportræt fra 2004.
»Hvad kan det ikke blive til for den rastløse, livsnydende sjæl inden næste runde dag?« skrev en anden portrætskribent i nærværende avis i anledning af den tidligere chefredaktørs 50-års fødselsdag. Svaret på det spørgsmål er i bedste fald broget.
Det blev i hvert fald ikke den politiske karriere, som Karsten Madsen satte næsen op efter, at han i 2002 ufrivilligt forlod redaktionen i Pilestræde. Her havde han forinden formået at gøre sig ganske upopulær med husets journalister, idet det før fratrædelsen kom frem, at Karsten Madsen havde sendt skriftlige hilsner til daværende Venstre-formand og statsminister Anders Fogh Rasmussen. I brevene tog Karsten Madsen rollen som »regeringens defensor«, og den formulering gjorde selvsagt journalisterne i Pilestræde rasende. I Venstre stod man derimod med åbne arme, da lykkeridderen Karsten Madsen skulle have noget nyt at give sig til.
Ifølge en unavngiven, tidligere socialdemokratisk minister har Karsten Madsen »noget at bytte med«, skrev Weekendavisen i et andet portræt i 2004. Måske er det den evne, der – med Venstres billigelse – sendte Karsten Madsen ind i DRs bestyrelse i 2003.
Hvad Venstre fik ud af det, står hen i det uvisse, for trods en fortid som pressesekretær hos Socialdemokraterne og et tidligere partimedlemskab af de Konservative stod Venstre klar til at opstille Karsten Madsen som kandidat til Europaparlamentsvalget i 2004. Som kandidat gjorde Karsten Madsen sig blandt andet bemærket ved at erklære sin modstand mod at optage Tyrkiet i EU og et ønske om at bringe Sveriges regler for transport af kæledyr for EU-Domstolen i Luxembourg. Sidstnævnte gør det nemlig svært at føre hunde og huskatte til og fra Bornholm, hvor han selv boede i midten af 1990erne.
Meget sigende for Karsten Madsens væsen ønskede han at komme nederst på stemmesedlen på listen af Venstres opstillede kandidater. Toppen var jo i forvejen optaget af spidskandidaten, så den nederste plads måtte jo være den med næstmest opmærksomhed, mente Madsen. Han fik hverken bundplacering eller plads i parlamentet.
Den mest turbulente tid for Karsten Madsen i den bredere offentlighed var med posten i DRs bestyrelse. Sammen med Dansk Folkepartis Søren Espersen, der også sad i DRs bestyrelse i den periode, kritiserede de to vidt og bredt DRs dækning af Irak-krigen. De mente, at den var ensidig og anti-amerikansk. Deres kritik kan ses som en forlængelse af den værdikamp, som Anders Fogh Rasmussen indledte i 2001.
Måske følte Karsten Madsen, at missionen var fuldført i 2004, da DRs mangeårige generaldirektør Christian Nissen forlod sit job. Måske var tålmodigheden med den synlige Madsen opbrugt blandt støtterne i Venstre. De kunne efterhånden godt se det usmarte i at holde hånden over et bestyrelsesmedlem, der med sit eget ordvalg »overså« advarslerne om, at det milliarddyre byggeprojekt DR Byen overskred budgettet. Uanset hvad årsagen var, så gik Karsten Madsen også ud af døren i DR i efteråret 2004.
Vejen ud af DR endte også i en blindgyde for Karsten Madsens ambitioner om en plads i Folketinget for Venstre. Herefter gik vejen tilbage til mediebranchen som redaktør for et rejsemagasin, samtidig med at han oprettede sin egen virksomhed med vinimport. Sammen med sin hustru, der er journalist, drev han også et kommunikationsbureau. I 2007 blev det en tilbagevenden til den trykte presse for Karsten Madsen. Valby Lokalavis hentede ham ind som chefredaktør, men i 2009 blev han kylet ud, efter at ejeren opdagede, at Karsten Madsen under bordet forsøgte at starte sin egen lokalavis i bydelen. Blandt andet skulle Karsten Madsen have forsøgt at kapre flere af sin arbejdsgivers store annoncører.
I et par år var der stilhed om Karsten Madsen. Nærmest helt uvant, men måske passede det bedre til hans involvering i lobbyisme i Christiansborgs korridorer. Helt præcist hvornår, den tidligere chefredaktør og Venstre-politiker blev involveret i Waterfront, er ikke klarlagt. Men midt mellem at være en del af PR-virksomhedens aktiviteter og oprulningen af DSBs involvering, ragede han uklar med direktør Lars Poulsen. Selvsamme direktør kvitterede med at få en privatdetektiv til at skygge Madsen. Det er dog næppe nok til at afsløre, hvor man har Karsten Madsen.