Et ja til afskaffelse af det danske retsforbehold indebærer blandt andet, at Danmark tilvælger den såkaldte »efterforskningskendelse«, der bestemmer, at medlemslande kan anmode andre medlemslandes hjælp til at indsamle bevismateriale i straffesager.

Direktivet slår fast, at hvis et medlemsland bliver anmodet om at efterforske en sag, så skal den udføres på samme måde, som medlemslandet selv ville udføre efterforskningen. Dette skal gøre det lettere at efterforske alvorlig organiseret kriminalitet, oplyser EU-oplysningen.

På den ene side er det en fordel for dansk politiefterforskning. På den anden side bliver dansk politi bundet op på nogle krav, der kan kompromittere danske statsborgeres retssikkerhed. Sådan ser politikerne forskelligt på direktivet om den europæiske efterforskningskendelse.

Direktivets formål er at gøre det lettere for medlemslande at efterforske grænseoverskridende kriminalitet.

Kernen i retsakten er, at det forpligter medlemslandenes politimyndigheder efter princippet om gensidig anerkendelse. Det betyder, at hvis dansk politi eksempelvis i en straffesag har brug for bevismateriale, som befinder sig i Tyskland, så kan det danske politi få udleveret bevismaterialet inden for en angivet tidsfrist.

Det tyske politi skal for så vidt muligt efterkomme det danske politis krav og tidsfrist. Hvis indhentningen af bevismaterialet ikke kan nås inden for den angivne tidsfrist, må der dog højst gå 30 dage, inden det tyske politi udleverer bevismaterialet. Ligeledes kan det tyske politi bede det danske politi om bevismateriale, der skal efterleve samme krav for tidsfrist.

Fordel og ulempe

Stemmer vi ja, er der ifølge Venstre og Dansk Folkeparti både gode og dårlige konsekvenser ved en tiltrædelse af direktivet.

Søren Pind pointerede i en debat med Morten Messerschmidt i Politiken Hus, at direktivet er forsvarligt og nødvendigt i en tid med grænseoverskridende kriminalitet:

»Dem der skal foretage de pågældende ransagninger er de danske myndigheder. Der vil selvfølgelig gælde de danske retsbeskyttelsesgarantier, som gælder for danske myndigheders adfærd. Det er tilfredsstillende for mig. Vi lever i en tid, hvor vi har set eksempler på grænseoverskridende kriminalitet.«

Morten Messerschmidt mener derimod, at direktivet er problematisk. Det skyldes, at udenlandske myndigheder også kan bede Danmark om bevismateriale, der nødvendigvis ikke overholder danske statsborgeres principielle retssikkerhedsgarantier:

»Uanset hvilken ransagningkendelse der måtte komme fra et andet EU-land, så har de danske myndigheder pligt til at efterkomme den. Vi må ikke gå til en domstol og sige hov, er de fundamentale retsikkerhedsprincipper overholdt i den ransagningskendelse, der nu kommer fra Rumænien eller Polen,« siger Messerschmidt i debatten med Søren Pind i Politikens Hus.