Nye Borgerlige har slået sig igennem den politiske lydmur med markante udmeldinger om udlændinge og et oplæg til en strammere asylpolitik. Men dette interview skal ikke handle om udlændinge overhovedet.

For efter længere tids venten er det opstillingsberettigede parti klar med sin økonomiske plan frem mod 2025.

Planen indeholder en voldsom omlægning af den gængse økonomiske politik. Står det til Pernille Vermund og Nye Borgerlige, skal skatter og afgifter lettes for intet mindre end 121 mia. kr., hvilket vil indebære en total afskaffelse af såvel arbejdsmarkedsbidraget, selskabsskatten samt hele topskatten.

Finansieringen findes ved at barbere i den offentlige sektor for over 154 mia. kr. Det vil bl.a. medføre nulvækst i overførselsindkomster, en udfasning af efterlønnen, en afskaffelse af beskæftigelsesfradraget, en fordobling af offentlige opgaver, der udliciteres til private, samt en reduktion på en halv procent om året i det offentlige forbrug. Det sidste vil i sig selv ifølge planen give 47 mia. kr.

Til gengæld indeholder planen intet om de proklamerede 11 mia. kr. ekstra til Forsvaret samt penge til boligskatter. Planen arbejder med et råderum på godt 33 mia. kr.

Berlingske har kigget nærmere på Nye Borgerliges økonomiske vision i en samtale med formand Pernille Vermund.

»Forhindrer os i at leve som et frit folk«

 

Hvad er hovedpunkterne i jeres plan?

»Visionen for det her er, at politikerne skal bestemme mindre, og danskerne skal bestemme mere. Mange føler sig begrænset i hverdagen og de, der virkelig behøver hjælp svigtes. Derfor siger vi, at vi er nødt til at fjerne en del af de opgaver, som det offentlige løser i dag, som forhindrer os i at leve som et frit folk. Vi kan ikke blive ved med at ensrette vores samfund.«

I vil blandt andet fjerne hele registreringsafgiften og hele topskatten. Lige nu sidder man og kan ikke blive enige om fem procentpoint på topskatten. Så man kan synes, at jeres plan på den baggrund ikke har nogen gang på jord?

»Det er vigtigt at skelne mellem, hvilken vision vi har for Danmark, og så den parlamentariske situation. Det  er det her, vi vil kæmpe for. Hvis vi allerede skulle grave os ned i en parlamentarisk virkelighed, så kunne vi lige så godt lade helt være.«

Der er dem, der vi sige, at det her så er en uvirkelighed?

»Nej, det her er en vision for et samfund, som giver os allesammen langt mere frihed, end i dag og en økonomisk velstand, som den økonomiske politik, der føres i dag, står i vejen for.«

Boligskatter ude af balance

Boligskatter figurerer ikke i jeres plan. Hvad mener I om det?

»Vi står i en situation, hvor det debatteres meget, og vi står over for et nyt system, så det vil ikke give stor mening at tage stilling til, før den er landet. Derfor har vi sagt, at vi foreløbig parkerer boligskatterne.«

Du taler om, at det her er jeres vision. Både S og V har sat store puljer af til netop boligskatter. Hvad er jeres vision på området?

»Jamen, boligskatterne skal også ned. Situationen er, at vi har en del af landet, hvor boligskatter tynger boligejernes økonomi voldsomt, og så andre dele af landet, hvor boligskatterne er en nærmest ubetydelig del af folks privatøkonomi. For mig at se er det helt urimeligt, at vi har dele af landet, hvor vi både med udligning og boligskatter finansierer en stor del af fællesskabet og ikke føler, at vi får den service for det, der svarer til. Det handler om at få skabt en bedre balance for, hvordan vi opkræver skatter. Omkring boligbeskatningsområdet er det mest fair at sige, at lad os se hvad der kommer ud det, når man nu vil lave et helt nyt system, så tager vi stilling til det bagefter.«

Så på det punkt har I et udestående politisk og økonomisk?

»Dér har vi et udestående, ja.«

»Der er masser at tage fat på«

 

Når vi ser på, hvor pengene skal komme fra, så er jeres største finansieringskilde på 47 mia. kr. en reduktion i det offentlige på en halv procent . Hvordan skal det ske?

»Det skal ske ved, at der er opgaver, som det offentlige løser i dag, og som det offentlige løser rigtig dårligt, og som det offentlige derfor ikke skal løse fremover.«

Hvilke?

»Jobcentrene er et glimrende eksempel. Jobcentrene bruger 8,8 milliarder om året på at forsøge at formidle job, hvilket man bestem t ikke løser formålstjenstligt. Derfor vil vi afskaffe jobcentrene.«

Men det er jo ikke næsten 50 mia. kr.?

»Nej, men de står for otte mia. kr., og det er en pæn sum.«

Men hvor ellers finder I frem til de 47 mia. kr.?

»Jamen, der er masser af opgaver i det offentlige, hvor det offentlige. Eksempelvis som i forbindelse med skolereformen , hvor man siger, at det er det offentliges opgave at lave lektiecafe. Det er unødvendigt.«

Så vi taler 47 mia. og I taler jobcentre og lektiecafeer, men kan du fortælle, hvordan I når frem til de 47?

»Jamen, en halv procent er jo relativ lidt. Jeg vil tro, at når vi først går i gang med at kigge på de offentlige styrelser og kommunerne, så er der masser at tage fat på.«

Men kan du vise mig en plan, der når op til de 47 mia.?

»Jeg kan ikke vise dig den her og nu, men der er ingen tvivl om, at der vil komme en masse eksempler på, hvordan vi kan forenkle det offentlige system og fjerne opgaver, som danskerne slet ikke mærker, at man fjerner.«

Hvis det var så nemt, tror du så ikke, der var nogen der havde gjort det allerede?

»Jo, men hvis man ikke har det politiske flertal til det, så er det jo det, man må agere ud fra.«

Så hvis vi runder den del af, så kan vi konkluderer, at i forhold til jeres største finansieringskilde, så kan du ikke anvise én til én , hvordan du når frem til 47?

»Nej, men jeg er overbevist om, at det bliver endnu mere.«

»Forskellen på at blive forsørget eller i arbejde er for stor«

 

I vil have nulvækst i overførselsindkomster. Med andre ord, vil en kontanthjælpsmodtager kunne se sin ydelse relativt set blive reduceret hvert år i de kommende ni år?

»Værdien af ydelsen vil blive reduceret. Men gennemfører du vores politik, så vil kontanthælpsmodtageren ikke være på kontanthjælp om to, tre eller fem år. Det er en håbløs situation. Det har vi kun, fordi forskellen på at have et arbejde og så være på offentlige ydelser i dag er for lille.«

Men der er dem, der ganske enkelt ikke er egnet. De bliver vel hårdt ramt af det her?

»Hvis man er syg og ikke kan passe et arbejde, så er man i en bestemt kategori. Hvis man bare ikke vil påtage sig et arbejde, så er man i en anden kategori. Vi ved, at rigtigt mange af dem, der er blevet ramt af kontanthjælpstloftet, er indvandrere, og mange dem har vi allerede taget ud af vores plan i og med, at vi vil have, at de forsørger sig selv. Så det er en relativ lille del af danskerne, som er på overførselsindkomst indtil de finde sig et arbejde.«

Men anerkender du, at der vil være nogen, der vil opleve, at deres overførselsindkomst relativt set bliver mindre værd?

»Om ni år vil man opleve, at det man tjener ved at gå på arbejde er væsentligt mere værd, end man får på overførselsindkomst. Så det vil over perioden være ganske få mennesker. Og vel at mærke for mennesker, som ikke vil være så lang tid på overførselsindkomster, som man ser det i dag. Fordi når vi får skabt den vækst i samfundet, der gør at virksomhederne igen får brug for arbejdskraft, så er det naturligt, at mennesker, der alternativt skal leve af overførselsindkomst vil sige, at så vil jeg hellere tage et job ved kassen i Netto. Sagen er jo i dag, at når man sætter sig ved kassen i Netto, så får man ikke væsentligt mere ud af at gå på arbejde.«

Andre partier vil sikkert kritisere jer for økonomisk at sparke på folk, der allerede ligger ned?

»Jamen, man er altså ikke svag, fordi man midlertidig står uden et arbejde på hånden. Det er man kun, hvis man lever i et samfund, hvor der ikke er økonomisk vækst.«

»Politikerne skal bestemme mindre«

 

En anden stor post er, at I vil udlicitere og privatisere for 13 mia. Hvordan når I det?

»Beregninger viser, at man kan spare 14 procent hver gang kommuner udlicitere opgaver. Vi vil hæve den nuværende udliciteringsgrad på 25 pct. til cirka det dobbelte.«

Udover nulvækst i overførselsindkomster så vil I udfase efterlønsordningen, afskaffe seniorjobordning, færre erhvervstilskud, og så har jeg kikke nævnt besparelser på udlændinge. Hvad for et Danmark skal det føre til?

»Vi er i dag tynget utroligt meget af bureaukrati, og det skal vi væk fra. Danskerne skal bestemme mere og politikerne mindre. Det få vi ved at få frigivet nogle af de her midler.«

Er du grundlæggende modstander af den danske velfærdsstat?

»Jeg er tilhænger af velfærdssamfundet. Den danske velfærdsstat er for mig at se en løgn. Vi har et rigt samfund, fordi vi gennem genrationer har haft en fælles forståelse i vores kultur for at ret og pligt hænger sammen. Vi har en kultur, hvor vi har været gode til at forsørge os selv og vores familie, og efterhånden har vi lagt mere og mere af det ansvar over på det offentlige. Men det er ikke dét, at vi har høje skatter, og at staten løser flere og flere opgaver, der har skabt det gode samfund, vi har i dag.«

Så det velfærdsdanmark, vi har i dag, vil du gerne have afskaffet?

»Det at passe på de svageste i vores samfund er en vigtigt del af vores fællesskab, men det at tro, at staten skal løse alt, skal vi væk fra.«