Efter 58 år som Københavnersnude troede jeg, at jeg kendte min by til bunds. Men enten er jeg blind og døv, når nogen fortæller mig noget, eller også lider jeg af Københavnsk bygdementalitet - den gyldne kunst at færdes i de samme bydele med de samme mennesker år efter år uden at se til siden.
Således gik jeg i den forgangne uge en aftentur i skumringen med en ven, som til slut på vores ti kilometer lange rute spurgte, om vi ikke lige skulle se Den Gule By. Den gule hvad for noget? spurgte jeg. Hun blev selvfølgelig overrasket, fordi hun også troede, jeg kendte min by.
Del:
