At hver borger har én stemme, høj som lav, ung som gammel og klog som mindre klog, et et gyldent demokratisk princip. Faktisk så gyldent, at de fleste har svært ved at forestille sig, at andet skulle være bedre og mere retfærdigt.

Men hvorfor egentlig? Er det ikke mere retfærdigt, at unges stemmer tæller mere? Og at de, der har forstand på samfund og politik, har mere at skulle sige end vælgere, der ikke gider sætte sig ind i sagerne?