Profetisk. Unægtelig et ord med undertoner af hokuspokus og overnaturlige evner. Men dét har han ikke desto mindre vist sig at være, den i dag 79-årige Don DeLillo.

I romanen »Players« fra 1977 beskrev den amerikanske forfatter eksempelvis et terrorangreb, der minder om det på World Trade Center i 2001, og i romanen »Cosmopolis« fra 2003 foregreb han finanskrisen.

Alene derfor er der grund til at være opmærksom, når DeLillo nu – i sin 17. roman – skriver om superteknologi og evigt liv. Men settingen i »Zero K« er ikke i fremtiden, det er ikke sci-fi, men en let genkendelig New York-virkelighed, som Jeffrey Lockhart bevæger sig rundt i på sin egen OCD-mærkede måde. Tjekker uafladeligt, om alt er låst eller slukket, og er altid i færd med at definere tingene omkring sig: »Jeg ser hende bruge rullen til at fjerne fnug fra sin frakke. Definer frakke, siger jeg til mig selv.«

Alting flyder

Jeffreys besættelse af kontrol og klarhed er til at forstå. For på den ene side er der sygdommen, som tog hans mor fra ham, uden at han kunne gøre noget ved det. Og på den anden side er end ikke døden længere til at definere.

Hans far, mangemillionæren Ross Lockhart, har nemlig fortalt ham, at han er storinvestor i et hemmeligt og fjernt beliggende center, »komplekset«, der tilbyder nedfrysning af dødeligt syge og et løfte om genoplivning et tidspunkt ude i fremtiden, hvor videnskaben er på så højt et stade, at de kan helbredes.

Tanken er ikke ny i fiktionen, og den kritik synes DeLillo at imødegå, når Jeffrey siger til sin far: »Det er ikke nogen ny idé. Har jeg ret?«

Det har han. Men »Zero K« føles alligevel ny og vedkommende, fordi DeLillo placerer sin fantasi midt i vores genkendelige verden.

Det skaber et kuldegysende nærvær i læseoplevelsen og relevans i diskussionen om, hvor vi står, hvis et menneske ikke længere kan defineres som et væsen, der bliver født for siden at dø en definitiv død.

Det er også et af de spørgsmål, der formidles af medarbejderne i komplekset, som DeLillo beskriver som en blanding af hospital, kloster og new age-center. Og da Jeffreys far – som han aldrig har haft noget nært forhold til – inviterer ham ind bag de armerede døre, møder han en mand, der forklarer, at »Vi er her for at gentænke alt ved livets afslutning. Og vi vil vende tilbage i cyberhuman skikkelse til et univers der vil tale til os på en helt anden måde.«

Ind i det grænseløse

De nye muligheder åbner også en farlig vej ind i det grænseløse, hvor fristelser og muligheder let kan indgå i en uhellig alliance med det afsindige og megalomane.

Som når Jeffreys absurd rige far, der ikke er syg som sin døende hustru, får chancen for at følge hende. For også at blive skilt ad og frosset ned i en ikke-bevidst dvaletilstand, hvor »kryopræserveringen« måske giver ham mulighed for at genopstå i en fremtid, hvor livet kan forlænges i det uendelige.

Det er »trosbaseret teknologi«, Ross sværger til, og den er måske ved at erstatte de gamle religioner. Mod slutningen af den lange både smertelige og fascinerende roman tænker Jeffrey i hvert fald: »Så husker jeg taxichaufføren, der knælede i rendestenens snavs, vendt mod Mekka, og jeg forsøger at forene hans verdens faste forankring med denne verdens vilkårligt spredte liv.«

Religion er på retur. og videnskaben tager over med vilde perspektiver og opløsning af alle biologiske holdepunkter.

Fremtiden er her

Som det turde fremgå, er »Zero K« en både vild og højtflyvende roman. Men den fungerer også på et helt basalt fortælleplan. Og som hos en Philip Roth – en anden aldrende amerikansk forfattertitan – så klæder det DeLillo at skrive kortere og strammere. Det er, som om det giver energi til bedre sprog, ja, til en stærkere prosa, og til træffende beskrivelser som denne: »En af dem var så høj og tynd at hun virkede sammenklappelig.«

Men tanken bag det hele, bag alle ordene, billederne og niveauerne, er den nu også så langt ude?

En par søgninger på Google giver svaret. Læs bare de her linjer fra det russiske firma CryoRus: »Today, more than 200 people have signed with us their contract for cryopreservation and we cryopreserved 51 people and 19 pets.«

»Zero K« er ekstremt langt ude, men alligevel utrolig tæt på. Og er samtidig DeLillos stærkeste roman i årevis. Ja, i årtier.

Titel: Zero K. Forfatter: Don DeLillo. Oversætter: Mich Vraa. Sider: 269. Pris: 300 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.