Tænk at man kan blive blidt omfavnet af noget så bombastisk som en dobbeltseng. Som var det den dejligste kæreste i verden, der tager en omsorgsfuldt i sine arme og med de mest tryghedsskabende kærtegn lukker omverdenens ubehag ude.

Sådan opleves det faktisk her på Witt Istanbul Suites, hvor jeg ligger i denne himmelske øreklapseng med et voluminøst hovedgærde af smukt formbøjet træ og polstring i blødt mørkebrunt læder. Som en sommerfuglelarve beskyttet i sin puppe. Og ligesom alt andet i vores 45 m2 suite, der også rummer et chikt kitchenette i marmor og dagligstue i afdæmpede monokrome farvetoner, er sengen designet specifikt til hotellet af det succesrige tyrkiske interiør-, design- og arkitektfirma Autoban.

Ikke uden grund blev deres »Suite Bed« da også kåret som verdens bedste i sin kategori ved uddelingen af de årlige Design Awards fra det trenddefinerende livsstilsmagasin Wallpaper.

»Målet for os var at få gæsterne til at føle, at de lige var trådt ind i deres drømme-lejlighed,« som Autoban selv udtrykker det.

{embedded type="node/feeditem" id="39115118"}

Hjemme på hotellet

De to grundlæggere af Autoban, Seyhan Özdemir og Sefer Cağlar, er netop kendt for at indfri tidens trang til luksuøs redebygning i et raffineret miks af cool møblering med et moderne retro-twist og så en følelse af afslappet hjemlig hygge. Eller skal vi sige tilpas dekadent uden nogensinde at blive vulgært bling bling. Snarere har man skabt noget, der tenderer en privat sfære, hvor man ville ønske, man bare kunne flytte ind. Og blive.

»Der har været et større skift i tilgangen til design i overnatningsindustrien. Folk rejser mere, og derfor ønsker mange et hotel, der i højere grad føles som et hjem. Et vist niveau af varme kombineret med funktionaliteten og komforten på et hotel,« siger Seyhan Özdemir.

Witt Istanbul Suites er en del af den eksklusive gruppe af boutique-hoteller verden over, som indgår i fællesskabet »Design Hotels«. Med blot 18 værelser at vælge imellem, hvoraf de store panorama-suiter er på 60 m2, mens husets penthouse er hele 100 m2 inklusiv egen terrasse, slipper man for store flokke af fortravlede business-gæster, larmende grupperejser og unge på budgetferie.

Hotellet ligger i en bygning, som for blot nogle få år siden var hovedkontor for Ogilvy & Mather i Tyrkiet. Ideen var at skabe et intimt hotel med en privat fremtoning, så det nærmest gled usynligt ind i det omgivende boheme-agtige kvarter, Cihangir, hvor det vrimler med kaffebarer, gallerier, kunsthåndværkere, kuriøse butikker og yngre kunstnertyper.

Overfor ligger eksempelvis en af byens få øko-viktualiehandlere, og i gå-afstand finder man både museet Istanbul Modern og en række historiske tyrkiske bade, hamams, hvor man kan få kroppen skrubbet og masseret, indtil sidste spor af stress er mast væk.

Istanbul fra oven

»Hotellet forholder sig til det omgivende kvarter gennem sin sandstensfacade, som er inspireret af Seyhan Özdemir Tophane i Amire-bygningen i samme gade, og de høje vinduer og franske altaner spejler det italienske hospital på den anden side af gaden,« fortæller designerne bag.

Som så mange andre steder i Istanbul er gaderne også her smalle og voldsomt stejle, hvilket blot forstærker oplevelsen af hotellets diskrete og diminutive fremtoning. Altså lige indtil man træder indenfor, hvor den design-chikke attitude tager over.

Og savner man overblikket – i bogstavligste forstand – er det bare at gå op på hotellets fine tagterrasse med små højbede, tomatplanter, bier, kolibrier og en intens duft af lavendel. Her har man et fantastisk udsyn til hele Istanbul og alle skibene på det 30 km lange Bosporusstræde, der forbinder Sortehavet med Marmarahavet og adskiller Tyrkiets europæiske del fra Lilleasien.

Her ser man det hele og fornemmer vitterlig byens storhed med alle minareterne, der strækker sig mod himlen, Sultanahmet, Det gyldne Horn, Hagia Sophia, Topkapi, Galatabroen og Den Blå Moske. I rosenrødt morgenlys eller med blus på alle byens pærer i nattens mørke.

Uanset tid på døgnet er man så behageligt langt væk fra gadens larm og myldret midt i downtown, at det giver god mening blot at sidde her med et godt glas og meditere.

Men faktisk ligger det i konceptet, at hotellet også viser byens liv. Morgenmaden bliver indtaget i den intime stue-agtige lobby, hvor sofaer i stramt rektangulært boksformat med læder i nougat-toner står militaristisk på rad og række overfor yderst lave spisestole i træ med svungne former.

Dertil firkantede søjler beklædt med skinnende sorte fliser, glinsende messingknager og en knaldrød menneskehøj standerlampe, tituleret King efter ligheden med en skakbrik – plus store vinduer.

»Også fra lobbyen skal gæsterne kunne betragte det livlige kvarter. I dette tilfælde kan man blive inspireret af det gamle Istanbul gennem de høje vinduer og samtidig nyde den moderne atmosfære, som omgiver dem indenfor.«

{embedded type="node/feeditem" id="34144732"}

Kontrasternes par

Tyrkiets hotte designerpar er ikke bange for kontraster og former, der mildest talt afkræver stillingtagen. Firkantet møder organisk. Vestlig minimalisme udfordres af prægtig laserprintet tyrkisk blomsterornamentik. Og referencerne til store arkitekter som Le Corbusier, Marcel Breuer, Charles & Ray Eames samt Frank Lloyd Wright er tydelig.

Derfor er det nærliggende at spørge, hvor de egentlig henter deres inspiration – vi er næppe de første, der vil høre, hvordan de forholder sig til den skandinaviske minimalisme, som flere har bemærket går igen i deres design.

»Vi beundrer skandinavisk design og Danish Modern for den kvalitet, funktionalitet, elegance og simpelhed, der ligger i traditionen. Selv er vi rundet af Bauhaus, som jo ligesom Danish Modern tog afsæt i funktionalismen. I starten var vi nok inspireret af den skandinaviske tilgang, men med tiden har vores stil udviklet sig til at have flere lag. Vi er samtidig meget optaget af vores osmanniske arv,« fortæller Seyhan Özdemir.

Hvor målet med turen godt nok er at gå på opdagelse i Istanbuls fascinerende mix af øst og vest og tillige lade sig berige af byens mange historiske storværker som Hagia Sophia-moskeen og det fascinerende harem i Topkapi-paladset med reminiscenser fra livet som sultan i det osmanniske rige, ja, så bliver selve opholdet på hotellet lidt af en lise. Og en oplevelse i sig selv.

Tilsat jazzy baggrundsmusik fra Bud Powell, Pierre Michelot og Dexter Gordon, der leverer klassikere som »Stairway To The Stars«, får man faktisk også bare lyst til at blive hængende.