Konservative var engang et grønt parti, der tog ansvar for kommende generationer. Det var dengang, Connie Hedegaard fik den første miljømilliard på finansloven og landede en ambitiøs energiaftale i 2008. Men nu er der nye tider i Konservative.

Søren Pape Poulsen brugte en stor del af sin landsrådstale på at kritisere planloven for at være alt for restriktiv. Til trods for, at de Konservative to år tidligere var med til at indføre stramninger til gavn for naturen. Pape står også bag blå bloks landbrugsudspil, der vil slække på miljøkravene i landbruget, droppe randzonerne og tillade mere gødning.

Det giver ikke ligefrem danskerne »rent drikke- og badevand, frodige skove og et rigt naturliv med fuglesang fra oven«, som Søren Pape og Per Stig Møller drømmende skriver om i en kronik i Berlingske 8. juni. Nej, det giver mere forurening og betyder på sigt, at vi bliver et af de lande, der skal importere grønne løsninger i stedet for at leve af at producere og eksportere dem. Det giver ikke mening.

Hvis vi skal fortsætte Danmarks grønne kurs, har vi brug for mere Hedegaard og mindre Pape. For man bliver kun nummer ét, hvis man går forrest og kæmper for resultaterne.

Læs også: Rød blok fører den mest grønne politik

Derfor hænger det heller ikke sammen, når Pape i tale ønsker at gå forrest, men i handling ikke vil tillade, at Danmark har mere ambitiøse miljøregler end andre lande. Det giver ikke mening.

Se bare på energiområdet. Her har vi opnået en global førerposition, netop fordi vi har turdet sætte mere ambitiøse målsætninger og strengere energikrav end andre lande. Og det betaler sig.

Alene sidste år eksporterede danske virksomheder grøn energiteknologi for 44 mia. kr. Det overgår markant eksporten af svin. Sådan skal det også være i landbruget. Det er de grønne løsninger, der skal bære erhvervet, ikke flere svin og mere gylle, som Pape ønsker.

Vi skal fastholde vores grønne førerposition. Ikke tabe den. Derfor bliver det kommende valg et skæbnesvangert valg for den grønne omstilling. For det er ikke kun de Konservative, der er visnet – hele blå blok er efterhånden gået i sort. Eksemplerne er mange:

Læs også: Vores grønne klimastrategi virker ikke

Det fælles landbrugsudspil med mere forurening og mindre natur. Pia Kjærsgaard (DF), som ærligt erkender, at Dansk Folkeparti ikke prioriterer naturen. Venstre, der dropper målet om at afskaffe kul og olie i 2050. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der stadig diskuterer, om klimaforandringerne er menneskeskabte og vil have blå blok ud af energiaftalen. Den aftale, der baner vejen for Danmarks grønne eksportsucces.

Danskerne står over for et valg mellem grøn og sort blok. Et valg mellem om vi fortsat skal være forrest, vinde ordrer i verden og skabe en grøn fremtid for vores børn og børnebørn. Eller bremse op, være tilfredse med 3., 4. eller 5. pladsen og vinke farvel til den globale grønne førerposition. Det er det valg, danskerne skal træffe 18. juni.