Kallstadt i Rheinland-Pfalz er kendt som hjemstedet for familien Trump, selveste »Ground Zero« for den revolution af det amerikanske samfund, den 45. præsident har iværksat.
Herbert Trump ville ikke tale om det. Heller ikke Ilse Trump. Ursula Trump, der driver »Bäckerei Trump« i en nabolandsby, indvilligede til sidst, idet hun med et suk strakte hænderne frem: »Man kan jo ikke vælge sine slægtninge, vel?«
Den pågældende slægtning er Donald J. Trump, præsident i USA, mangemillionær og den mest magtfulde mand på planeten. Desuden fætter i syvende led til Ursulas mand, selv om alle blot omtaler ham som »Donald« i denne lille, lidt søvnige by i det sydvestlige Tysklands vinområde.
Det er ikke mindst for at undgå sammenblanding med de andre Trump'er, som er opført i den lokale telefonbog: fodterapeuten Beate Trump i en anden nærliggende landsby for eksempel, eller den unge Justin Trump, der somme tider bliver drillet af sine venner for sit orangeblonde hår.
Men familien Weisenborn og familien Geissel er lige så meget i familie med Trump, som familierne Bender og Freund. »Det gælder stort set halvdelen af landsbyen,« klukker borgmester Thomas Jaworek. Og skynder sig så at tilføje: »Men jeg er ikke.«
Begge Donald Trumps bedsteforældre på fædrende side, Elisabeth og Friedrich Trump, blev født her i Kallstadt, som i dag huser 1.200 indbyggere. De voksede op som genboer, blev døbt i landsbykirken og gift et par kilometer væk, inden de besluttede sig for at emigrere.
Tilsyneladende har Donald Trump nogle træk til fælles med sin tyske bedstefar, blandt andet en interesse for hår: Friedrich arbejdede som barber i New York, inden han havde succes med en restaurant og siden - vil rygtet vide - med et bordel for guldgravere i Yukon.
Som sit barnebarn var Friedrich afholdsmand, og også han undgik at aftjene sin værnepligt. Men i modsætning til den senere Trump lagde han stor vægt på at betale skat af de 80.000 rigsmark, han besad i 1904 - svarende til en god million dollars i dag.
I den protestantiske Kallstadt, hvor frivillige omhyggeligt plejer byens blomsterbede, mens vinbønderne driver deres kollektiv som for hundrede år siden, var Friedrich Trump en populær fyr. Hans samtidige beskriver ham som »elskværdig« og som en mand, der »levede stille og tilbagetrukket«.
Kallstadts forhold til Donald Trump er mere anstrengt, og det kan måske forklare, hvorfor der ikke er nogen skilte, som viser vej til hans fædrende hus - en beskeden bygning med blå port på en af landsbyens hovedgader.
Og selv om det lokale turistkontor gør en del ud af den regionale specialitet somave - Pfälzer Saumagen, som tidligere kansler Helmut Kohl var en stor ynder af - og selv om kirkens orgel stammer tilbage fra Johann Sebastian Bachs tid, er der ikke meget andet end et par navne på den stedlige kirkegård, som minder om byens mest berømte efterkommer.
»Vi anvender ikke navnet til nogen form for turistfremstød,« forklarer Jörg Dörr på turistkontoret. »Emnet er ganske enkelt for kontroversielt.« Men selv om de holder lav profil, har det ikke forhindret turisterne eller medierne i at lægge vejen forbi, og byen har da også oplevet en lejlighedsvis Trump-lookalike spankulere op og ned ad hovedgaden.
Jeg måtte nænsomt forklare for hende, at jeg altså ikke har hans telefonnummer.Ursula Trump, 71 år
»Jeg oplever folk, som stirrer ind ad mine vinduer eller banker på og spørger, 'hvor er Trump-huset',« fortæller barneplejerske Manuela Müller-Wohler. Somme tider er hun så træt af det, at hun sender folk i den forkerte retning - eller hen til en nabo, hun bryder sig mindre om. Den anden dag måtte hun opgive at komme ud at handle, da indkørslen var blokeret af turister.
Hendes genboer købte Trumps bedstefars hus, men kendte heller ikke noget til forhistorien. Nu er de imidlertid så trætte af hele postyret, at de forsøger at sælge.
Efter Trumps valg i 2016 modtog lokale hoteller afbestillinger fra langvarige kunder. Vinbestillinger blev annuleret, og der kom e-mails fra alle hjørner af Tyskland, som opfordrede »Trump-byen« til at tage til orde.
Ursula Trump står bag disken i sit bageri i Freinsheim og fortæller om et telefonopkald, hun modtog kort efter valget. I den anden ende var en mexicansk kvinde, som tryglede hende om »at ringe til ham og sige, at han ikke skal bygge den mur« langs den mexicanske grænse.
»Jeg måtte nænsomt forklare for hende,« beretter den 71-årige Ursula Trump, »at jeg altså ikke har hans telefonnummer.«
Da Trump så blev indsat, lavede hun kager med en glasur i »stars and stripes« og spiselige billeder af den nybagte præsident. »Det var en spøg,« fortæller hun nu. Folk i byen begyndte at boykotte bageriet, og hun har ikke lavet kagerne igen siden.
Hvis Kallstadts forhold til Trump er anstrengt, gælder det modsatte tilsyneladende også.
»Tyskerne er meget, meget slemme,« bemærkede Trump sidste år under et møde med en handelsdelegation fra EU. Han var utilfreds med Tysklands kroniske handelsoverskud over for USA.
Trump har endda tidligere benægtet sin tyske afstamning og i stedet hævdet, at han havde svenske rødder. Der er for eksempel en Karlstad i Sverige.
»Fake news,« siger lokalhistorikeren Roland Paul, der som den første efterforskede Trumps tyske familiebaggrund.
Trumps bedstefar forlod Kallstadt i 1885 for i en alder af 16 år at drage til USA, og han vendte tilbage som en rig mand i 1902, fortæller Roland Paul. Han giftede sig med nabopigen, og parret tog tilbage til USA.
Men snart blev han ramt af hjemve, og da parret igen var vendt tilbage til Tyskland, sendte han i årene 1904-05 en række anmodninger om at få fornyet sin opholdstilladelse. Men da Friedrich Trump ikke havde aftjent sin værnepligt, blev de afvist af prinsregenten af Bayern.
»Vi har fået ordre om at rejse,« skrev Friedrich, da han havde fået at vide, at hans visum ville udløbe i juli 1905. »Det er hårdt, meget hårdt for familien.«
For nogle er der imidlertid en historisk ironi til stede her.
»Det bayerske bureaukrati optrådte hjerteløst over for Trumps bedstefar, og det minder om den hjerteløshed, præsidenten selv udviser over for de illegale immigranter i USA, siger Walter Rummel, der er direktør for arkivet i det nærliggende Speyer, hvor den afviste ansøgning fra Friedrich Trump endnu opbevares.
Oversættelse: Lars Rosenkvist