Det var sommeren 2008. Idan Ravin var i New Orleans for at træne med NBA-spilleren Chris Paul, der en morgen tog en ven med til træning i en ydmyg gymnastiksal. LeBron James. Dengang kun 23 år men allerede etableret som en af NBA’s største stjerner, et århundredes-talent, hvis store triumfer lå i fremtiden, men som allerede havde taget tilnavnet »kongen«. Idan Ravin hilste afmålt, kørte sin uortodokse træning lige så hårdt, som han plejede. I tankerne var han blæst væk over LeBrons bevægelser og ynde, man det var et andet budskab, han havde til King James, da han sad udmattet på gulvet efter træningen:

»Du er med afstand den mest talentfulde spiller i ligaen […]. Men du har ikke en dribling at falde tilbage på, når du er isoleret. Du håndterer ikke bolden særlig godt, og du skyder heller ikke specielt godt. Tænk på det.«