I dagene op til Murens fald i 1989 gik de daværende østtyskere på gaden i Leipzig og Dresden. I rungende demonstrationskor råbte de op mod de vaklende kommunistiske magthavere »Wir sind das Volk.« »Wir sind das Volk.« De undertrykte bag jerntæppet ville ikke finde sig i det mere. I 45 år havde det Sovjet-kontrollerede styre påstået, at de repræsenterede »folket.« Folkets revolution, folkets vilje, folkets altmuligt. Men det var en forførende løgn, i folkets navn var der efter krigen kommet nye magthavere til, og de styrede »folket« med en jernnæve og et diktatur, som Europa stadig bærer ar af.

Det samme gjorde Fidel Castro og andre kommunistiske diktatorer – og Hitler. Et Volksgemeinschaft – et folkesamfund – ville han skabe med det ariske tyske folks overherredømme som målet for Det Tredje Rige, og folkevognen som det foretrukne køretøj.