De amerikanske myndigheder har tiltalt 13 russere og tre virksomheder for at blande sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Ifølge anklageskriftet, der blev fremlagt af den amerikanske anklager Robert Mueller, har de 13 tiltalte arbejdet under stjålne amerikanske identiteter, hvor de brugte amerikaneres navne, personnummer, adresser og fødselsdatoer. De arbejdede alle for »troldefabrikken« Internet Research Agency i Skt. Petersborg, der havde til opgave at få Donald Trump valgt til præsident.
Ni mænd og fire kvinder er tiltalt:
1. Jevgenij V. Prigosjin: En af Ruslands rigeste mænd. Han ejede et af de firmaer, der også er tiltalt. Han er blevet kaldt »Putins kok«. Han er ifølge sit russiske pas 56 år. Gennem sit tiltalte firma finansierede han Internet Research Agencys arbejde både op til og under den amerikanske valgkamp med 7,5 millioner kroner om måneden. Ifølge det russiske nyhedsbureau Ria Novosti nægter han alle anklager.
2. Mikhail I. Bystrov: Han var Internet Research Agencys generaldirektør og den øverste i hierakiet. Han kom til organisationen i 2014.
3. Mikhail L. Burchik: Han var organisationens administrerende direktør den anden øverste i hieraktiet. Han havde ansvaret for den generelle planlægning, infrastrukturen og personale. Han kom til i 2013.
4. Aleksandra Y. Krylova: Hun var organisationens tredjehøjest i hierakiet af medarbejdere. Hun rejste til USA i 2014 med falske formål for at indsamle informationer, der skulle styrke organisationens arbejde.
5. Sergey P. Polozov: Han fungerede som den ansvarlige for organisationens IT-afdeling. Han stod for indkøb af amerikansk serverplads, der maskerede organisationens russiske placering, når de oprettede opslag på internettet.
6. Anna V. Bogatjeva: Hun arbejde med organisationens dataanalyse. Rejste også til USA med falske formål for at indsamle informationer, der skulle styrke organisationens arbejde.
7. Maria A. Bodva: Hun var ansvarlig for organisationens »oversættelsesprojekt«, der havde til formål at påvirke den amerikanske befolkning gennem sociale medier.
8. Robert S. Bodva: Han var stedfortrædende leder i »oversættelsesprojektet«. Han forsøgte også at rejse til USA med falske formål for at indsamle informationer, men det lykkedes ham ikke at få visum.
9. Dzheykhun N. O. Aslanov: Han fungerede som leder af »oversætterprojektet« og overvåget meget af det arbejde, der var målrettet mod det amerikanske præsidentvalg i 2016.
10. Irina V. Kaversina: Hun udgav sige for at være flere forskellige amerikanske statsborgere, som hun brugte til at skrive opslag på sociale medier. Ifølge The Washington Post skrev hun i en mail efter Robert Muellers undersøgelse om Ruslands rolle var sat i gang: »Vi havde en lille krise her på arbejdet. FBI har opdaget vores arbejde (det er ikke en joke). Så jeg har travlt med at dække mine spor sammen med kollegerne.« Hun tilføjede yderligere: »Jeg lavede alle disse billeder og opslag, og amerikanerne troede, at det var lavet af deres folk.«
11. Vadim V. Podkopaev: Han fungerede som analytiker på »oversætterprojektet« og var ansvarlig for at udføre USA-fokuseret forskning og udarbejdelse af indhold til sociale medier.
12. Gleb I. Vasilchenko: Han var ansvarlig for udstationering, overvågning og opdatering af indholdet på sociale medier under forskellige amerikanske identiteter.
13: Vladimir Venkov: Han lavede opslag til sociale medier under forskellige amerikanske identiteter.
