Charlotte og Per er begge 43 år og på kontanthjælp. Han bor i Brøndbyøster, hun i Rødovre. Denne formiddag mødes de over en kop kaffe i indkøbscenteret Rødovre Centrum. Christiansborg ligger kun 11 kilometer borte, men kunne lige så godt ligge på månen.

Da Berlingske fortæller, at en undersøgelse viser, at tilliden til politikerne er styrtdykket, svarer de begge spontant:

»Det kan jeg godt forstå.«

Charlotte, som er ramt af kontanthjælpsloftet: »De sparker på folk, der ligger ned.«

Per: »Vores velfærdssamfund er efterhånden en by i Rusland.«

Charlotte: »De kommer med alle de her højtidelige valgløfter, men de holder ikke halvdelen. Og de tager fra de syge, fra børn og alle mulige andre og giver til dem i den anden ende, som har nok i forvejen.«

Per: »Politikerne kunne lære utrolig meget af at komme ud i samfundet. De skal lytte til folk og ud og burde prøve at leve vores liv en tre måneders tid, så ville de vide, hvad de snakker om.«

Charlotte: »Der er rigtig mange, der som jeg har stemt på Dansk Folkeparti, og når partiet så ikke vil i regering, så er det at tage røven på folk. Der er lige så meget varm luft i dem som i alle andre. Tidligere har jeg også stemt Venstre. Nu hælder jeg mest til Enhedslisten.«

Per: »Jeg vil også stemme på Enhedslisten.«

Charlotte: »Det er jo nemt nok at sige, at dem, der ikke har noget job, bare er dovne. Det kan godt være, at jobbene er der, men man får dem ikke. Jeg har sendt tonsvis af ansøgninger. Man skal selvfølgelig ikke bare have og have, og der er nogen, der ikke gider at arbejde, men så må de gå efter dem og ikke os, der gerne vil. Hvorfor skal vi straffes?«

Per: »Ansæt en flok bistandklienter inde på Borgen, så vil der ske noget.«

Charlotte: »Jeg vil gerne bytte plads, for der er for mange, som ikke har noget at gøre derinde – en flok akademikere. Og så burde de have nogle flere, som har været ude på arbejdsmarkedet og ved, hvordan det fungerer. De ser kun på statistikker, ikke på folk.«

Per: »Hvorfor skal en minister have pension til sin kone og børn?«

Charlotte: »Før var rød blok rød og blå blok. Nu er de lilla alle sammen. De ældre skal have det godt. Det er dem, der har bygget vores land op, og det har de ikke.«