Et højrepopulistisk protestparti. Det var det mærkat, der blev sat på De Sande Finner, da partiet blev stiftet i 1995. De blev ikke spået store chancer i finsk politik, men blev set som et forbigående fænomen, der snart ville forsvinde igen.

Sådan gik det ikke.

I dag, 20 år senere, er De Sande Finner en vigtig del af regeringen i Finland, og partiets stifter, Timo Soini, er blevet udenrigsminister. Han har allerede gennemtrumfet flere mærkesager i regeringsgrundlaget og stået i spidsen for massive nedskæringer af udviklingsbistanden.

{embedded type="node/feeditem" id="33309928"}

I de kommende år bliver Finlands økonomiske støtte til verdens fattige lande skåret ned med omkring 43 procent årligt, og det har De Sande Finner ansvaret for. Den magtposition var der ikke mange i partiet, der havde regnet med at have for få år siden.

Selv ikke efter valgsejren i 2011, da De Sande Finner rystede finsk politik ved at gå fra at få fem til 19 procent af stemmerne. Timo Soinis statssekretær i udenrigsministeriet, Samuli Virtanen, mener, partiet har fået succes, fordi det er blevet mainstream og lige så accepteret i finsk politik som alle andre partier.

»For fire år siden var folk meget chokerede, da de så vores valgsejr. Vi havde mange af de samme reaktioner, som I nu har haft i Danmark, hvor folk truer med at flytte til Sverige. Men de flytter jo ikke til Sverige, og nu tror jeg, folk har vænnet sig til, at vi er et af de permanent store partier i Finland,« siger han og tilføjer:

»Folk ved, at vi ikke er en samling galninge, der forsvinder igen – vi er kommet for at blive.«

Arbejdede for regeringsmagt

I 1995 virkede det ikke sandsynligt, at De Sande Finner ville få så stor magt, som de har i dag. Og for bare få måneder siden forudså politiske analytikere da også, at den finske højrefløj kun var skudt i vejret for at falde til jorden med et brag.

Men på valgdagen i april mistede De Sande Finner bare ét mandat og fik 17,7 procent af stemmerne, og så begyndte de et målrettet arbejde hen imod regeringsmagten.

I modsætning til Dansk Folkeparti, der har været tilbageholdende, skeptiske og helt har afvist at gå i regering i Danmark, besluttede De Sande Finner for længe siden, at de ville arbejde for at få regeringsmagt.

»Vi havde en lang diskussion i partiet, om vi skulle gå i regering eller ej. Det er altid risikabelt for et populistparti at gå i regering, fordi man nemt kan ende med at skuffe vælgerne og ikke leve op til de høje forventninger, der er. Men vi vurderede, at det var det værd, fordi vi fik sat tydelige aftryk i regeringsgrundlaget,« siger Samuli Virtanen.

Efter ugers hårde forhandlinger kunne Timo Soini stå skulder ved skulder med Koalitionspartiet og Centerpartiet, da regeringsgrundlaget blev præsenteret d. 27. maj. Det skete, efter at De Sande Finner havde fået en række indrømmelser på EU- og udlændingepolitikken.

Sprækker i samarbejdet

Men allerede inden det nyslåede regeringssamarbejde kunne fejre månedsdag, blev der sået tvivl om, hvor store indrømmelserne egentlig var. De Sande Finner er lige som Dansk Folkeparti stærke modstandere af EU-samarbejdet og vil dæmme op for flygtningestrømmen til Europa.

Derfor så de måbende til, da deres nye statsminister, Juha Sipilä, erklærede sin støtte til et fælles europæisk asylsystem under et EU-topmøde i Bruxelles. Sipilä fra Koalitionspartiet og Alexander Stubb fra Centerpartiet blev ganske enkelt enige om at trumfe De Sande Finners partilinje.

»Alle medlemslande skal være parate til at dele ansvaret, og så kan Finlands andel (af flygtningene i Europa, red.) ikke være nul,« sagde Sipilä efter EU-topmødets afslutning.

De Sande Finner havde ellers fået gennemtrumfet, at Finlands antal af kvoteflygtninge skulle sænkes fra 1.050 årligt til 750. Det ser altså ud til at ændre sig, og dermed mener Samuli Virtanen, at partiet nu har mærket magtens pris.

»Vi møder stor kritik, men vi får også positive tilbagemeldinger. I det store hele tror og håber jeg, at finnerne forstår det, vi gør,« siger han.

Stadig stor opbakning

Selv om udlændingepolitikken er det første af de værdipolitiske områder, hvor der er en klar uenighed mellem regeringspartierne, har De Sande Finner også mødt kritik for de reformer, regeringen har lagt frem.

»Vi har fået feedback fra folk, som mener, vi har svigtet dem og ikke burde have været en del af regeringen, fordi vi stemmer for nedskæringer,« siger Samuli Virtanen.

Med brudte valgløfter skulle man tro, at vælgerne ville straffe De Sande Finner. Men det gør de ikke – de står ved deres støtte til det højreorienterede regeringsparti.

»Vi har kun én måling at forholde os til, og den viser ret overraskende, at De Sande Finner står lige så stærkt som før. Så kompromiserne har ikke påvirket vælgerne indtil videre,« forklarer Jüri Mykkänen, der er leder af Institut for Statskundskab ved Universitetet i Helsinki.

Han understreger, at regeringen er ny, så det kan nå at ændre sig.

»Der vil komme mange flere kompromiser fremover i stil med dem, som de skal forholde sig til. Og det kan påvirke vælgernes tillid,« siger Jüri Mykkänen.

Store økonomiske udfordringer

Meget tyder på, at de kompromiser bliver på økonomi og på arbejdsmarkedsområdet. Finland kæmper med en skrantende økonomi og en meget lav vækst.

{embedded type="node/feeditem" id="33361052"}

De seneste opgørelser fra indenrigsministeriet viser desuden, at arbejdsløsheden er helt oppe på 25 pct. i flere af landets kommuner.

Der er brug for massive arbejdsmarkedsreformer, og dem agter den nye regering at levere. Men det betyder, at De Sande Finner må lægge stemmer til store velfærdsbesparelser.

»Der er bred enighed om, at der er brug for store besparelser i den offentlige sektor. Det betyder jo, at der skal skæres i overførslerne til dem, der har stemt på De Sande Finner. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at vælgerne vil straffe dem for det,« siger Jüri Mykkänen.

Men selv om vælgerne på overførselsindkomst vil straffe De Sande Finner for nedskæringerne, vil der stadig være andre og mere velhavende vælgere tilbage. De Sande Finner er ikke bare et parti med vælgere blandt lavlønnede eller folk i provinsen.

»Der var tale om et regulært jordskredsvalg i 2011, hvor partiet gik fra fem til 19 pct. af stemmerne, men sådan har det ikke været nu. Opbakningen er stabil og spredt ud over hele landet, så der er nærmere tale om en konsolidering af det, vi så i 2011,« siger Jüri Mykkänen.

Bevidste om risikoen for at skuffe

I Dansk Folkeparti betragter man De Sande Finner som det nærest beslægtede søsterparti. Udgangspunktet for partierne er det samme, og de har mange af de samme mærkesager, forklarer Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

»I forhold til andre partier, som vi bliver sammenlignet med, er De Sande Finner nok dem, vi ligner mest. Vi har også haft et godt samarbejde med dem i mange år i Europa-Parlamentet,« siger han.

Til gengæld er der stor forskel på det finske og det danske parlamentariske system. Mens vi i Danmark er vant til at have mindretalsregeringer, skal en regering have flertal i Finland. Det betyder, at der stort set ingen indflydelse er for støttepartier.

I fredags blev det klart, at Dansk Folkeparti har tænkt sig at udnytte muligheden for indflydelse uden for regeringen. Det skyldes især, at partiet er bekymret for at skuffe vælgerne ved at komme med indrømmelser til Venstre.

»Vi ville være helt sikre på, at vi kunne genspejle det, vi sagde i valgkampen i et regeringsgrundlag, og det kunne vi ikke,« siger Peter Skaarup.