Det er ikke sikkert, at Danmark mister sine EU-forbehold i indeværende regeringsperiode alligevel. Det fremgår af et interview med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag i Politiken, hvor statsministeren ikke vil give garantier for en folkeafstemning, så længe der er europapolitisk uro om, hvorvidt EU skal blive en bank- og finansunion.

De Radikales EU-ordfører, Sofie Carsten Nielsen, er ærgerlig over statsministerens manglende garanti for, at der ikke kommer en folkeafstemning, som fjerner rets- og forsvarsforbeholdene, når nu regeringen har lovet danskerne det i regeringsgrundlaget.

- Det er klart, at jeg stadig håber på, at der kommer en afstemning i indeværende regeringsperiode. Men jeg er helt med på, at der sker så mange ting lige nu, så det ikke giver mening til at tage en afstemning, siger hun. Så sent som sidste uge understregede både de Radikale og Socialdemokraterne ellers til Berlingske,at en traktatdiskussion ikke ville få betydning for en dansk folkeafstemning. 

Men til gengæld må statsministeren også åbent forklare danskerne, hvad konsekvenserne ved ikke at tage en afstemning betyder, mener Sofie Carsten Nielsen (R).

- Derfor er man også nødt til at sige ærligt og alvorligt til danskerne, at Danmark bliver kørt længere og længere ud på et sidespor. Det er konsekvensen af at stå med forbeholdene som er ret omfattende, og som betyder mere og mere, og som dækker flere områder, hvor vi så bare ikke er med, siger hun.

Venstre: Afstemning utænkelig med SRSF-regering

SRSF-regeringen lover i regeringsgrundlaget, at man vil “gennemføre en folkeafstemning i den kommende valgperiode om Danmarks forbehold for de retlige og indre anliggende samt forsvarsforbeholdet”. Men det kommer ikke til at ske, mener EU-ordfører for Venstre, Lykke Friis.

- Allerede i slutningen af februar stod det klart i kølvandet på betalingsringsfadæsen, at regeringen var et ringvrag, og når man ligger så dårligt i meningsmålingerne, jamen så ønsker man jo ikke en afstemning, for så bliver det en afstemning om regeringens overlevelse i stedet. Og som situationen er lige nu, kan den jo ikke vinde, siger hun og tilføjer, at det dermed heller ikke er i Venstres interesse, at der kommer en folkafstemning nu.

Diskussionen om en ny traktat har heller ikke har gjort en afstemning lettere for regeringen, anerkender Lykke Friis. Til gengæld kunne Helle Thorning-Schmidt og hendes ministre have brugt det danske EU-formandskab tl at forberede danskerne på en afstemning.

- Jeg ville have sat mere fokus på undtagelserne, under det danske formandskab. Det var også regeringens ambition at have fokus på, hvor meget undtagelserne påvirker den danske indflydelse, siger hun.

EU-ordfører for Socialdemokraterne, Jens Joel, afviser kritikken, og tør i modsætning til statsministeren godt garantere, at der kommer en afstemning i indeværende regeringsperiode. 

- Nej, det har ikke noget på sig. Vi vil fuldstændig som det står i regeringsgrundlaget tage en afstemning om de forbehold, når det rigtige tidspunkt kommer, siger han til TV2 News.