Sådan indleder CS Nielsen »Man of the Fall«. Så ved vi, hvor vi har ham og hinanden. I countrymusikken med violiner, guitar og følelser så tunge og en skæbne så tung at bære på blot to fødder, at det kræver en mand større end jeg. Lad mig bare skrive Country Stig Nielsen og i samme sentens benævne ham Danmarks bedste bud på en musiker, sangskriver og sanger, der bærer arven fra navnkundigheder Johnny Cash og Townes Van Zandt med værdighed i sine rå, upolerede sange. Der er en isolation, en em af solitude i de 13 spor, CS Nielsen selv har gravet dybt efter og sat i scene sammen med co-producer Jesper Folke Olsen. Som var han farvet af sine omgivelser på Samsø. Måske er det noget andet, men det virker under alle omstændigheder.
De kan også spille country på Samsø
»I killed my only brother/and was kicked out in the rain/and now I’m just a hobo/waiting for a train/I’m black and blue ...«
Del: