»Scusi, scusi, scusi...« Det italienske ord for »undskyld« bliver flittigt brugt, mens voksne mænd, unge kvinder, børn og bedsteforældre alle prøver at masse sig frem for at komme forrest i køen.

Vi befinder os på kajen i den nordsicilianske havneby Milazzo, hvor en af dagens mange pendlerfærger til De Lipariske øer er ved at lægge til.

Mens øer som Capri og Sardinien er hyppige gæster i charterselskabernes programmer, så er er de 18 små italienske vulkanøer nok et mere ukendt rejsemål for mange danskere. Men trængslen på kajen afslører, at de er yderst populære hos italienerne.

Og man skal da heller ikke mange sømil ud fra Milazzo, før man forstår hvorfor. Fra de slidte sæder i hurtigfærgen kan vi se den ene frodige, blomstersmykkede ø efter den anden rejse sig fra det azurblå hav.

Vi har valgt at bosætte os på vulkanøen Lipari, der med sine omkring 11.000 indbyggere er den største i øgruppen. Først skal vi lige forbi en anden af øerne, afslører dunsten, der breder sig, da der lægges til kaj efter knap en times tid.

Den heftige lugt af rådne æg er nemlig ikke karakteristisk for Lipari, men derimod for naboøen Vulcano, der som navnet antyder har flere vulkankratere samt en aktiv vulkan. Men det vender vi tilbage til.

Fæstning og busser

Efter få minutters yderligere sejlads når vi frem til Lipari, hvor hurtigfærgen lægger til kaj i hovedbyen af samme navn som øen.

Byen er den største på de Lipariske øer og den eneste, der bare minder om en større by. Fra havnen kan man se op på Liparis varetegn, fæstningen Il Castello, der hæver sig majestætisk over byen. Borgens ældste dele kan dateres tilbage til flere hundrede år før vores tidsregning.

Tilbage til kajen i Lipari, hvor der ikke går mange minutter, før en bus fra vores hotel kommer for at hente os.

Selv om øen og byen er lille, og hotellet på kortet ser ud til at ligge tæt på, så er der mere stejlt, end man tror. Og mange hoteller insisterer derfor på at hente deres gæster på kajen. Og det er vi da også taknemmelige for, da vi ser de små, snoede og stejle veje, som bussen kører op ad.

Borgo Eolie Hotel ser med sine hvidmalede og buede vægge, omkranset af blomster, indbydende og idyllisk ud. Personalet er flinkt, og de store værelser, hvoraf flere har egne, store terrasser med udsigt til hotellets pool, er flotte.

Alt i alt et godt udgangspunkt for at kunne udforske Lipari og naboøerne.

Øen rundt

Liparis bjergrige terræn indbyder til vandre- og cykelture. Og rundt omkring i byen kan man leje cykler af en rimelig kvalitet til omkring 100 kroner per dag.

Med en taske pakket med håndklæder, frokost og rigeligt med vand springer vi på cyklen og følger øens hovedvej rundt. Langs vejen ligger der masser af strande, hvor man kan tage sig en dukkert.

Er der energi til en vandretur, kan det anbefales at vandre fra Quattropami langs med vestkysten, hvor man kan nyde den smukke udsigt, som blandt andet byder på naboøerne Salina, Filicudi og Alicudi. Har man mod på en længere vandretur, kan man tage op til øens nu udslukte vulkan, Monte San Angelo, der byder på en udsigt i 594 meters højde.

Hyggelig byshopping

Lipari by er lille, men ganske oplevelsesrig.

Il Castello er et »must see«, og det kan anbefales at tage den en dag, hvor man ellers ikke skal vandre. For turen op til fæstningen går op ad bakke og med temperaturer, der på almindelige sommerdage let kommer over 35 grader, føles selv en lille stigning som at bestige et bjerg.

Om dagen er Lipari by spækket med endagsturister, der enten kommer fra Sicilien eller fra en af de andre vulkanøer. Men om aftenen er byen mere rolig. Med et stort udvalg af restauranter i alle prisklasser, afslutter vi dagene med gode italienske måltider.

Når Lipari efter et par dage er udforsket, kan øen snildt bruges som base for at udforske nogle af de andre vulkanøer.

Vi valgte blandt andet at tage en tur til naboøen Vulcano samt øen med den evigt aktive vulkan, Stromboli.

Vulcano, der ligger kun fem minutters sejlads fra Lipari, kan sagtens tåle flere besøg. Når først man er kommet sig over den specielle lugt, er øen et dejligt bekendtskab.

Vulcano er kendt for sine sorte lavastrande, sine svovlbade og sin vulkan, Gran Cratera, der med sine 400 meters højde til krateret er et yndet udflugtsmål for endagsturister. Stien til krateret går helt nede fra havnen, og er man i nogenlunde form, kan man nå op og ned igen på et par timer.

Efter en svedig vandretur er det skønt med et svalende bad ved en af øens strande. Fra underjordiske sprækker bobler varmt vand op, så havvandet får en skøn temperatur. Og som man ligger der og lader bølgerne omfavne og bearbejde den trætte krop, virker lugten af rådne æg pludselig ikke så irriterende mere.

Stromboli – evigt aktiv

Italien og vulkaner hører næsten sammen, tænkt blot på Etna på Sicilien og Vesus ved Napoli på fastlandet. Men vil man være sikker på at se en vulkan i udbrud, skal man ud til De Lipariske Øer.

På Stromboli er øens vulkan altid aktiv. Faktisk berettes det, at vulkanen har været næsten konstant aktiv de seneste 2500 år.

Det bedste vue af vulkanen får man, hvis man tager en bådtur rundt om Stromboli om aftenen.

Når mørket falder på, kan man se den varme, gyldne lava strømme ned ad vulkanens sider. Og på mere heftige aftener, kan man se kraftige udbrud.

Der findes et utal af bådtursarrangører, og priserne varierer mellem 30 og 40 euro afhængigt af, hvor mange øer, man vil besøge undervejs. Vi valgte at besøge den lille ø Panarea samt Stromboli.

Panarea har ikke det store at byde på, men er et udmærket pausested, hvor man kan nyde en kop kaffe og en is.

På vores tur kunne man desuden hoppe i vandet fra båden og bade undervejs. Det kan klart anbefales.

Selve Stromboli er en større fornøjelse at udforske, og der er masser af spisesteder, hvor man kan for eksempel kan spise aftensmad, inden aftensejladsen rundt om øen.