I Paris er der en lille butik, der tiltrækker mennesker fra alle egne af verden. Mennesker, der elsker bøger og den unikke atmosfære af bøger, og som ved, at summen af tusindvis af dem på række og i stabler på ét sted udøver sin egen særlige magi. De får en særegen og ofte stærkt inspirerende kraft.

Det er den engelsksprogede boghandel Shakespeare and Company. Den er både en kulturinstitution og en turistattraktion. Det sidste måske så meget, at det truer med at drukne det første.

Den ligger nok også lidt for ideelt på venstre seinebred, ikke langt fra Place Saint-Michel og med udsigt til Notre Dame. Men lige bortset fra det handler det her om to af hinanden uafhængige bogbutikker, og den seneste er opkaldt efter den første.

Sylvia Beach åbnede den første i november 1919 i rue Dupuytren, men flyttede til større lokaler i rue de l’Odéon i 6. arrondissement i 1922. Det var her, hun som boghandler, bogudlåner og som forlægger blev den legendariske Sylvia Beach, og lokalerne blev samlingssted for tidens forfattere og digtere

Her kunne man bl.a. låne eller købe forbudte bøger som D.H. Lawrence’ pornografisk antydende »Lady Chatterleys elsker«, der var forbudt i Storbritannien og USA.

Silvia Beach var kommet til Paris fra New Jersey og skabte her et epicenter for eksilerede engelsksprogede modernistiske forfattere. James Joyce, der også fik sin kontroversielle roman »Ulysses« udgivet af Beach, og som havde kontor i butikken, kaldte den »Stratford-on-Odéon« og Gertrude Stein, en anden kunde, kaldte det øvrige klientel for den fortabte generations kunstnere. Her kom desuden notabiliteter som Ezra Pound, T.S. Eliot, Samuel Beckett, Ford Madox Ford, F. Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway.

Omtale fra Hemmingway

I sin bog »Der er ingen ende på Paris« skriver den gamle Hemingway i en række korte erindringshistorier om sine unge år i Paris fra 1921 til 1926. Kapitel fire hedder »Shakespeare & Company«. På det tidspunkt har butikken kun været et par år gammel. Her fortæller han blandt andet:

»I den periode havde vi ingen penge til at købe bøger for. Jeg lånte bøger i lejebiblioteket Shakespeare & Co., der var den boglade, Sylvia Beach havde i 12 rue de l’Odéon. I den kolde, forblæste gade var der et lunt og hyggeligt sted med en stor kakkelovn om vinteren, borde og reoler fulde af bøger, nye bøger i vinduet og på væggene fotografier af berømte forfattere, både levende og døde. Alle fotografierne virkede som snapshots, og selv de døde forfattere så ud, som om de virkelig havde været levende engang.«

Han fortsætter:

»Sylvia selv havde et livligt, skarpt modelleret ansigt, brune øjne, der var lige så årvågne som et lille dyrs og lige så muntre som en ung piges, og hun havde bølget, brunt hår, der var børstet tilbage fra den smukke pande og klippet i en svær manke, der nåede ned under ørerne til kraven på den brune fløjlsjakke hun altid var iført. Hun havde kønne ben og var venlig, munter og interesseret og elskede vittigheder og sladder. Jeg har aldrig kendt et menneske, der var elskværdigere mod mig.«

Hemingway havde som nævnt ikke engang penge nok på sig til at blive låner i hendes lejebibliotek, men hun sagde, at han blot kunne betale, når han engang fik penge. »Hun havde ingen grund til at vise mig den tillid. Hun kendte mig ikke, og den adresse, jeg opgav – 74 rue du Cardinal Lemoine – kunne ikke have været uslere. Men hun var vidunderlig og charmerende og favnende, og bag hende, helt op til loftet og videre ud i baglokalet, der vendte ud mod en gårdsplads, var der reoler og atter reoler fyldt med bibliotekets rige overdådighed.«

»Jeg begyndte med Turgenev og tog de to bind af »En jægers dagbog« og et tidligere arbejde af D.H. Lawrence, jeg tror det var »Sønner og elskere«, og Sylvia sagde til mig, at jeg skulle tage flere, hvis jeg havde lyst til det. Jeg valgte så »Krig og Fred« og »Spilleren« og andre fortællinger af Dostojevskij.

»Det varer nok længe før jeg ser Dem igen, hvis De skal læse alt det,« sagde Sylvia.

»Jeg kommer i hvert fald ind og betaler,« sagde jeg. »Jeg har nogle penge hjemme.«

»Det var ikke det jeg mente,« sagde hun. »Betal bare, når det passer Dem.«

»Hvornår kommer Joyce?« spurgte jeg.

»Hvis han kommer, er det gerne sent på eftermiddagen,« sagde hun. »Har De aldrig set ham?«

»På Michaud, jo, når han spiser sammen med familien,« sagde jeg. »Men det er jo ikke velopdragent at stirre på folk, mens de spiser.«

Den bedste kunde

I 1956 udgav Sylvia Beach sine erindringer, og de hed som butikken »Shakespeare and Company« og bar undertitlen »The Story of an American Bookshop in Paris«.

I kapitel ni, »My Best Customer«, skriver hun: »En vellidt kunde, der ikke gav anledning til problemer, kunne man om formiddagen se ovre i et hjørne i Shakespeare and Company, mens han læste et tidsskrift, en bog af Kaptajn Marryat eller noget helt andet. Det var Ernest Hemingway, som jeg mener kom til Paris sidst på året 1921. Han betegnede sig selv som min »bedste kunde«, og titlen gav ikke anledning til modsigelse. Vi satte pris på kunder, der ikke alene viste sig ofte, men som også brugte penge på bøger. Et træk der skaber glæde, når man driver en lille boghandel.«

I butikken læste Hemingway højt af sin novellesamling »In Our Time« og det blev bemærket, at han besad »le tempérament authentique d’écrivain« – en sand forfatters temperament.

Butikken lukkede 14. juni 1940 på ordrer fra den tyske besættelsesmagt, fordi Sylvia Beach nægtede at sælge sit sidste eksemplar af James Joyce’ »Finnegans Wake« til en tysk officer.

Den genopstandne Shakespeare and Company-butik ligger på adressen 37 rue de la Bûcherie i 5. arrondissement. Den blev åbnet af George Whitman i 1951. Han fortalte om sig selv, at han langt ude var i familie med den amerikanske lyriker Walt Whitman.

George Whitman kom til Paris for at læse på Sorbonne. Han havde rejst en del og bl.a. studeret på Harvard, været i hæren og forsøgt sig med en lille boghandel i Massachusetts, før han rejste tilbage til Europa og slog sig ned i hjertet af Paris.

Han havde først kaldt sin boghandel Le mistral, men da Sylvia Beach døde, omdøbte han den til Shakespeare and Company. Som en hyldest til hendes livsværk. Navnet er, sagde han, »en roman på tre ord«.

Og som Beach havde tiltrukket sin generation af toneangivende engelsksprogede modernistiske forfattere, tiltrak Whitman sin; 50ernes beatgeneration. Både Allen Ginsberg og William S. Burroughs var her. Borroughs hentede stabler af bøger, da han skrev på sin »Nøgen frokost«. Også Henry Miller, Anaïs Nin og Richard Wright kom forbi. Siden alverdens litterater, bohemer og forfatterspirer.

Hyldest til skrivekunsten

Indenfor har der mellem reolerne været sovesteder for op til 13 personer, og Whitman fortalte, at omkring 40.000 mennesker har overnattet i hans butik gennem årene.

George Whitman solgte bøger og syntes, at han stod i gæld til dem, der skrev bøgerne, så hans boghandel er en hyldest til skrivekunsten og dens udøvere og et monument over litteraturen.

I sine yngre dage læste George Whitman én bog om dagen. På hans gamle dage blev det til én bog om ugen, men han læste til det sidste, og han nåede sidste side 14. december, 2011. George Whitman blev 98 år. I dag er det hans datter, Sylvia Beach Whitman (der er ingen pris for at gætte, hvem hun er opkaldt efter), der fører butikken videre.

Her er stadig afdelinger til bristepunktet fyldt med lyrik og skønlitteratur og små rum med, hvad der mere minder om private bogsamlinger. George Whitman beskrev dem som »kapitler i en roman«.

Der findes også en forfatterhule, foret med bøger, hvorfra lyden af en skrivemaskines klapren trænger ud. (Tænk, der sidder stadig nogen med en rejseskrivemaskine!) Og gennem det gardinløse vindue skinner om natten lyset fra den illuminerede Notre Dame-katedral.

Hvor: Shakespeare & Company, 37 rue de la Bûcherie, 75005 Paris. Info: news@shakespeareandcompany.com.

10 andre ikoniske bogbutikker

Strand, New York

Charmerende rodebutik med mere end 2,5 millioner nye, brugte og sjældne bøger. Grundlagt 1927. En institution, der ikke ser sig for kostbar til at sælge eller udlåne bøger i metermål til travle boligejere, indretningsarkitekter og filmrekvisitører. »Giv os Deres specifikationer, og vi vil vælge de rigtige bøger, der passer til Deres hylder, alt prissat pr. løbende fod,« hedder det på den underholdende hjemmeside.

Hvor: Strand Book Store, hjørnet af 12th Street og Broadway, New York. Info: strandbooks.com.

Livraria da Vila, Sao Paulo

Brasilien er ikke kendt som et land for bogelskere. Men brasilianere, især i byerne, læser meget. Kæden Livraria da Vilas afdeling i butikscentret Cidade Jardim er blandt de smukkeste. En af landets fremmeste arkitekter, Isay Weinfeld, bygger og indretter kædens butikker. I Cidade Jardim er der 2.300 kvadratmeter over to elegante og rummelige etager, og der er en café til forfriskninger. Pænt udvalg af bøger på engelsk.

Hvor: Livraria da Vila, Shopping Cidade Jardim, Av. Magalhaes de Castro, Sao Paulo. Info: livrariadavila.com.br.

The London Review Bookshop, London

I en kort gade, der forbinder British Museum og Bloomsbury Way, ligger London Review Bookshop, der selv praler af, at her er byens mest intelligente udvalg af bøger. Seriøse bogelskere føler sig øjeblikkeligt hjemme her. Mens mange boghandler forfalder til at blive blandede landhandler, holder London Review Bookshop fanen højt og satser på den lødige litteratur. Boghandelen er også blevet et samlingssted for forfattere og litterater og bogelskere.

Hvor: The London Review Bookshop, 14 Bury Place, London. Info: lrbshop.co.uk.

Cathach Books, Dublin

Det er her i denne gade, hvor James Joyce i flere omgange havde sin faste gang, man finder Cathach Books, butikken for udsøgte antikvariske bøger; en signeret udgave af W. B. Yeats’ digte eller en førsteudgave af »Ulysses«. Priserne taler vi om. Boghandleren har overhovedet et bredt udvalg af irske forfattere - både fiction og non-fiction. I udstillingsvinduet alene ses signerede udgaver af Samuel Beckett, Oscar Wilde og Bram Stoker ( forfatteren til »Dracula« ).

Hvor: Cathach Books, 10 Duke Street, Dublin 2, Irland. Info: rarebooks.ie.

Hatchards, London

Londons ældste, eksisterende boglade, grundlagt 1797. Kipling, Wilde og Byron har været kunder. De modne ekspedienter – herrer i tweedjakker og damer i nederdele – har faktisk læst mange af de bøger, de tilbyder. Umiddelbart ved indgangen præsenteres bestsellere signeret af forfatterne. De eneste antikvariske bøger er af og om Winston Churchill. En af byens mest civiliserede adresser.

Hvor: Hatchards, 187 Piccadilly, London. Info: hatchards.co.uk.

Murder Ink, Dublin

Murder Ink ligger kun et pistolskud fra den fine boghandel Cathach Books i Duke Street og henvender sig til lystlæsere, der ikke kerer sig om blodstænk på læsebrillen. Udvalget klarer sig fint i konkurrence med de andre store boghandlerkæder i Dawson Street. Butikken, der bestyres af den legendariske Michael Gallagher, specialiserer sig i importerede amerikanske krimier og spændingsbøger i originaludgaver. Butikken er efter irske forhold forbavsende velorganiseret og nutidigt indrettet, men alligevel et must for krimielskere.

Hvor: Murder Ink, 15 Dawson Street, Dublin, Ireland.

Gloucester Road Bookshop, London

Inde under et fint mørkegrønt solsejl gemmer sig, ca. 100 skridt fra Gloucester Road undergrundsstationen, i nummer 123, Gloucester Road Bookshop. Det er her, talløse hærskarer af britiske pendlere gennem tiderne har tanket læsestof til de daglige ture til og fra arbejde. I årtier var antikvariatet ejet af forfatteren Graham Greenes nevø Nick Dennys, hvorfor butikken trationelt har haft et stort udvalg af Graham Greene-bøger, bl. a. førsteudgaver, og bøger der relaterer sig til forfatterskabet.

Hvor: Gloucester Road Bookshop, 123 Gloucester Road, South Kensington, London. Info: allinlondon.co.uk.

The Mysterious Bookshop, New York

The Mysterious Bookshop i New York City er en af USAs ældste bogbutikker med speciale i krimier og spændingsromaner. Herunder et udsøgt udvalg af signerede udgaver, sjældne og kostbare bøger og sherlockiana – udgivelser der relaterer til Conan Doyles Sherlock Holmes-udgivelser. Otto Penzler, der for 31 år siden grundlagde butikken, har tidligere udgivet »The Armchair Detective« for hvilket han modtog USAs fineste krimipris – en Edgar. Naturligvis opkaldt efter den moderne krimis stamfader, Edgar Allan Poe.

Hvor: The Mysterious Bookshop, 58 Warren Street, New York, NY 10007, United States. Info: mysteriousbookshop.com.

Dussmann, Berlin

Dussmann, der kalder sig et kulturvarehus, er ikke verdens mest romantiske sted, men strækker sig over mere end 7.000 kvadratmeter nær Bahnhof Friedrichstrasse i Østberlin og byder på et væld af bøger, foruden cder og dvder.

Hvor: Dussmann das KulturKaufhaus, Friedrichstrasse 90, Berlin. Info: kulturkaufhaus.de.

Mál & Menning, Reykjavik

På hovedgaden i Reykjavik ligger en veludrustet og stemningsfuld bogbutik, Mál og Menning, i tre etager – når man tæller kælderetagen med. Butikken vidner i sig selv om en flot islandsk fortællertradition. Som andre øer med et ugunstigt klima, som De Britiske Øer og Irland, er det, som om forholdsvis mange islændinge er begavet med et litterært gen – et fortælle-gen. Boghandelen, hvis navn, Mál og Menning, kan oversættes til »sprog og kultur«, er også en islandsk kulturinstitution, og på førstesalen er der også et fint udvalg af engelsksproget litteratur, der rækker ud over internationale bestsellere.

Hvor: Mál og Menning, Laugavegi 18, 101 Reykjavik. Info: malogmenning.is.