Aage Astrup er ikke en helt almindelig mand, og for 60 år siden ville han have skilt sig ud alene på grund af sin alder. I 1950 var der færre end 20 danskere, der var fyldt 100 år ifølge Danmarks Statistik. Ved årsskiftet i år var der halvtreds gange så mange – altså 1009 danskere – som havde rundet de 100 år, og antallet af danskere med trecifret alder vil blive mangedoblet de næste årtier.

Men det er ikke en »alderdommedag«, der truer. Vi skal ikke henslæbe vores længere levetid i en langtrukken alderdom med tiltagende svækkelse, viser det danske 100-årsstudie fra Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet.

»Mange er bekymrede for, om vi skyder en fjerde og femte alder ind, hvor vi vil ligge som grønsager og få livet kunstigt forlænget. Men man skal ikke være bange for at leve til en meget høj alder. Vi har fulgt alle født i 1905 fra de var 93 til de var 100 og i gennemsnit blev de ikke dårligere, for det er de bedst fungerende, der overlever længst. De 100-årige var ikke mere plejekrævende, de fungerede lige så godt, og de var lige så glade for livet,« siger professor og centerleder Kaare Christensen, som forsker i meget gamle mennesker.

Siden 1913 er middellevetiden steget med næsten 30 år, og det helt store ryk er opnået med bekæmpelse af smitsomme sygdomme, infektioner og mangelsygdomme. I begyndelsen af 1900-tallet ville op mod en tiendedel af børnene ikke leve til deres første fødselsdag. Det trækker stærkt ned i gennemsnittet, men levealderen bliver faktisk ved med at stige, selvom vi i dag kun har marginale gevinster at hente på børn og unge, hvor dødeligheden heldigvis er blevet meget lav.

»Vi lever længere, fordi dødeligheden blandt ældre falder. Selvfølgelig høster vi også frugten af et liv, der har været bedre hele vejen igennem. Men vi har også radikalt ændret holdning til ældre mennesker i sundhedsvæsenet, og det kan bidrage til, at det går så meget bedre for de gamle,« siger Kaare Christensen.

Mere skånsomme behandlingsmetoder

Centeret for aldringsforskning har fulgt to årgange af gamle på deres vej ind og ud af hospitaler fra de var 85 til de enten døde eller var fyldt 100 år. Forskellen er slående imellem årgang 1905 og årgang 1895. Den yngste årgang fik flere operationer og mere behandling. De var flere gange på sygehuset, men de lå der til gengæld i kortere tid end den årgang, der var født 10 år tidligere.

»Der er næsten groteske forskelle, når vi kigger på enkeltbehandlinger. Der var ikke en eneste af årgang 1895, der fik en ny hofte i 85-årsalderen. De blevet vurderet som for gamle til operation. Men flere af dem fik ny hofte, efter de var fyldt 90 og endda efter 95. I mellemtiden var de blevet »unge« nok i lægernes øjne, som i dag ser mere på biologisk alder end på den kronologiske,« siger Kaare Christensen.

Behandlingsmetoderne er blevet mere skånsomme, så man skal være mere svækket for at være for gammel til at tåle dem. Og overlevelsen efter operationen er ikke blevet ringere, så det er ikke bare overmod, at flere gamle kommer under kniven.

Der vil på alle de højere alderstrin være et antal af os, som ikke har det godt. Men de dårligste er også dem, der ikke rykker op i næste aldersklasse, og derfor kan gruppen blive ved med at have det relativt godt, selvom den enkelte selvfølgelig oplever, at det går langsomt ned ad bakke. At vi har det godt som gamle, er ikke det samme som at være rask og uden behov for behandling. En høj alder medfører mange sygdomme, som skal behandles, og der er sanser og kropsevner som næsten uvægerligt svækkes med alderen, og som vi skal kompensere for. Men det er ikke ensbetydende med dårlig livskvalitet, viser studierne af de meget gamle.

»Vi bliver flere, der får mange flere år, og de år ser ud til at være år af god kvalitet. Der er stadig meget få studier af virkeligt gamle, men indtil nu er det en succeshistorie. De gamle i dag er ikke stærkere i musklerne, men hovedet fungerer bedre. De er bedre til at få dagligdagen til at fungere, selvom de fysiske funktioner svækkes,« siger Kaare Christensen, der i forrige uge offentliggjorde en stor undersøgelse af årgang 1905 og 1915, som viste at 90-plussere i dag har det langt bedre, end den tilsvarende aldersgruppe havde det for 10 år siden.

Kvinder lever fortsat længst

Der vil over de næste årtier blive færre danskere i aldersgruppen 60-69 år, fordi der er små årgange på vej. Men for hvert tiår vil der være 30-40 procent flere af en årgang, som når op i de højeste aldre. Den udvikling er ikke betinget af genetik, men af ændring af livsvilkår. Inden for en årgang kan genetikken dog forklare en fjerdedel af forskellene på, hvor længe vi lever. Altså hvorfor nogle af os bliver vældigt gamle, mens andre dør som 60-årige på trods af, at de har ført samme liv.

»Det påfaldende ved 100-årige er, hvor forskellige de er. De har sjældent været storrygere eller været meget overvægtige, men det er et meget bredt udsnit af befolkningen med forskellige vilkår og livsstil,« siger Kaare Christensen.

Den vigtigste genetiske faktor for at blive ekstremt gammel er kønnet. Kvindernes middellevetid er stadig flere år højere end mændenes, og under en femtedel af de hundredårige er mænd, selvom mændene i de kommende tiår ventes at hale en smule ind på det såkaldt svage køn, når det gælder levetid.

»Ingen mennesker har indtil videre levet længere end 122 år og ni måneder, men vi kan ikke sige sikkert, hvor overgrænsen er. Det eneste, vi kan sige, er, at den gennemsnitlige levealder bliver ved med at stige, og foreløbig ser det ikke ud til at stoppe,« siger Kaare Christensen.