Oldtidens egyptere fik igennem deres tradition med at balsamere de døde en detaljeret viden om den menneskelige anatomi. Selv nyrerne havde de styr på og det mindst 800-900 år tidligere, end forskerne hidtil har troet.
Den canadiske egyptolog Amber Jacob har netop forsvaret sin kandidatafhandling ved Københavns Universitet, der tager afsæt i 28 små papyrusfragmenter fra en medicinsk tekst i Carlsberg Samlingen:
»Det er utroligt, hvor meget viden der kan gemme sig i en så fragmenteret tekst. Mest overraskende var naturligvis, at den viste sig bl.a. at omhandle forskellige behandlinger af nyresygdomme allerede i det første-andet århundrede e.Kr. Samtidig stammer denne tekst fra en særligt spændende periode, hvor både egyptere og grækere er toneangivende inden for medicin og lægekunst. Det er jo en stående videnskabelig diskussion, om de gamle egyptere eller grækerne lagde grundstenen til vor tids lægevidenskab, så de her medicinske tekster udgør faktisk en slags missing link,« fortæller Amber Jacob.
Tekster fra tempelbibliotek
Den nyoversatte papyrus og en stor del af de andre tekster i Carlsberg Samlingen er fundet i Tebtunis-templet, der lå i Fayum-oasen godt 100 km sydvest for det nuværende Cairo. Templet blev grundlagt omkring 300 f.Kr., og her boede en række lærde præster, der har skrevet og kopieret bl.a. medicinske tekster, og de praktiserede sikkert også selv som læger.
Templet hørte ikke til de førende i datidens Egypten, men med igangværende udgravninger og ikke mindst de usædvanligt omfattende tekstfund fra tempelbiblioteket spiller det en helt central rolle for nutidens forskere.
»Tebtunis-teksterne stammer fra en periode, hvor vi ikke har så mange medicinske tekster bevaret. Så de kan udfylde et hul i vores viden om egypternes lange tradition for medicin og lægekundskab. Nogle forskere afviser jo egypternes lægekunst som irrationel, fordi der ofte også indgik magi og besværgelser i de anbefalede behandlinger. Men antikke kilder viser, at grækerne havde stor respekt for de egyptiske læger. For egypterne var magi en del af verdens sammenhæng og derfor en naturlig del af al helbredelse sammen med de medicinske behandlinger – og lidt gavn må de jo have gjort, siden de egyptiske læger vandt så stor anerkendelse i deres samtid,« påpeger Amber Jacob.
Flere medicinske tekster
Dechifreringen af teksten med nyrebehandlingerne var første skridt i et større arbejde med at tyde og oversætte flere medicinske tekster fra Tebtunis:
»Der er mindst syv andre medicinske tekster og to tekster om helbredende planter, som jeg tager fat på i de kommende år. Det er planen at få dem publiceret og dermed gjort tilgængelige for andre forskere. De faglige diskussioner om egyptisk kontra græsk medicin sker ofte på et utroligt spinkelt grundlag. Med mit arbejde håber jeg, at vi kan kaste mere lys over perioden, hvor de egyptiske og græske lægetraditioner fungerede side om side. Hvordan deres interaktion har været, og hvad de hver især bidrog med til den moderne lægevidenskab,« siger Amber Jacob.
Vigtig grundforskning
Professor i egyptologi Kim Ryholt har i mange år beskæftiget sig med teksterne fra Carlsberg Samlingen og glæder sig over at få flere af teksterne bearbejdet.
»Det kræver omfattende sproglig og analytisk indsigt og en hel masse tid at tyde de her fragmenterede tekster, så Ambers arbejde er imponerende og samtidig utroligt vigtigt. For vores tekster er stort set unikke – kun i Wien har de en enkelt tilsvarende tekst fra samme periode. Så det er ren grundforskning at få de her tekster gjort tilgængelige og få ny viden om lægekundskaberne på den tid,« forklarer Kim Ryholt.
Både Amber Jacob og Kim Ryholt drager senere på året til Tebtunis for at deltage i de arkæologiske udgravninger dernede, og som Amber formulerer det: »at få helt friske tekstfund i hænderne, børste dem rene og ikke kunne vente med at få dem tydet.«