Når FBI vælter sportsfolk, gør man det med sans for det gode drama. Sådan var det, da man væltede Lance Armstrong, og sådan er det med FIFA-skandalen, der bare vokser sig større og større.

Onsdag aften med den foreløbig trumf, da det kom frem, at FBI - som det var tilfældet i sagen mod Armstrong - selvfølgelig også i denne sag har indrømmelser og afhøringer fra centrale vidner. Onsdag var det tidligere medlem af FIFA’s eksekutivkomité Chuck Blazer, der indrømmede, at han sammen med andre FIFA-medlemmer lod sig bestikke i forbindelse med valget af VM-vært i både 1998 og 2010.

I årevis har vi lært at drysse en masse »formodentlig« og »formentlig« ind i det sprog, vi har brugt om alle disse forhold. Det ændrer sig nu.

Troværdigheden i FBI’s arbejde er så voldsom, at forsigtigheden ikke længere synes nødvendig. Det sidste figenblad er flået af de griske FIFA-ledere, der ikke var gamle nok til at tænke på andre end sig selv.

FIFA’s VM-rettigheder er en regulær juvel. Der er bestemt skyggesider ved at værtskab, og man kan formentlig let finde favela-borgere i Rio de Janeiro, der ikke har oplevet nogen værdi af Brasiliens værtskab i 2014. Men det ændrer ikke ved, at det booster en økonomi at være VM-vært. Derfor den beskidte kamp.

Et VM-værtsskab kan også være et imageprojekt, som det er det for Qatar, der på forbløffende - og formentlig ulovlig (her mangler vi stadig den rygende pistol) - vis blev valgt som vært for VM i 2022.

Qatar burde aldrig være kommet i nærheden af den slutrunde. En nation med så nære bånd til både Al Qaeda og Islamisk Stat skal ikke afvikle VM i fodbold. Ligesom man ikke skal afvikle et VM, når det skal bygges af gæstearbejdere, der tjener urimeligt lidt, gemmes væk til uværdige liv i ghettoer og i øvrigt risikerer livet.

Nu går der så historier på, at man i Qatar frygter, at man kan miste værtskabet for VM, for FBI har ifølge amerikanske medier nu også blikket rettet ind mod slutrunden i oliestaten. Ligesom man kigger på afstemningen, der førte til, at Rusland fik slutrunden i 2018.

Jeg kan godt forstå, at de er bekymrede, og jeg håber, at de har grund til det. Både i Rusland og Qatar.

Tilliden til, at de valg skulle sket på ordentlig vis, er kun blevet ringere den seneste uge, og den var i forvejen svært dårlig. Britiske medier har således tidligere afsløret, at England, som også gik efter slutrunden i 2018, blev bedt om at betale bestikkelse af højtstående FIFA-medlemmer for at få stemmer. På samme måde beskrev man formodet stemmekøb i forbindelse med valget af Qatar.

I det lys fortjener VM-værtskaberne at blive taget op til genovervejelse. Oprydningen kan lige så godt begynde nu. Der er blevet peget på, at Tyskland formentlig ville kun nå at stå klar som vært i 2018, mens USA, England og Australien er nævnt som muligheder i 2022.

Lad os kigge på det. Fodbolden fortjener ikke at leve med banditternes stinkende efterladenskaber.