The National - 6 stjerner
 »Med aftensolen hængende lavt over festivalpladsen kunne rammerne ikke have været bedre, da forsanger Matt Berninger og brødreparrene Dessner og Devendorf gik på scenen og med »Fake Empire« tog hul på det, der siden udviklede sig til halvanden times total triumf for amerikanerne.«
Total triumf for The National
 

Quadron - 5 stjerner
»Med så meget talent og musikalitet er det ikke noget under, at Quadron lige nu er et af vores varmeste bud en international succeshistorie. Må det gå dem godt derude i den store verden. Det fortjener de sgu.«
Dansk souldronning lyste som en supernova

Metallica - 6 stjerner
»Hammett lirede riffs af sig, Ulrich tæskede løs på det trommesæt, der for hver turné bare synes at blive større og større, Trujillo arbejdede på bassen og Hetfield herskede som det naturlige centrum for det hele. Veloplagt, smilende og med et solidt greb om sin Flying V-guitar.«
Orange blev mejslet i metal  

Kraftwerk - 5 stjerner
»Den er ikke et minut over. Eller to. Nej, klokken er præcis 22.00, da en computergenereret stemme byder velkommen. Og sådan må det naturligvis være, når det er Kraftwerk, der er i vente.«
Kraftwerk lukkede Roskilde 2013 med maner

Sigur Rós - 5 stjerner
»Til tider var det samlede udtryk så sugende smukt, at en religiøs vækkelse lå om hjørnet, og det gav forunderligt god mening, at tre piger i dyrekostumer - en giraf, en kat, en bjørn - stod foran mig og holdt om hinanden med lukkede øjne.« 
Sigur Rós skabte et midnatsunder

 

Crystal Castles - 5 stjerner
»Fra den skræmmende »Plague« over signaturhittet »Alice Practice« til aftenens største stund »I’m Not In Love«. Numrene fløj af sted som løst siddende knytnæveslag til hovedet. Og man tog glædeligt i mod hvert eneste stød.«
Crystal Castles gav digitale bøllebank 

Marie Key - 5 stjerner
»Det er ikke hver dag, at en dansk musikscene fostrer en sangerinde med så meget talent, så meget vid, humor, selvironi og indiskutabel uprætentiøs klasse som hende. Og det var netop alle disse styrker som lige her blev fundet frem og samlet i endnu en af de stærke og smukke musikalsk oplevelser, som denne scene netop er så kendt for.«
Marie Key var for følsomme sjæle 


 

Kendrick Lamar - 5 stjerner 

»Lamars timing er ganske enkel unik. Det er hentet direkte gaderne i fra Los Angeles' forstæder og blev her sendt direkte videre ud over Roskildes nedtrampede græstæppe. "Backseat Freestyle" slyngede publikum rundt under teltdugen.«
Da Compton kom til Roskilde