»Jeg har ikke noget at frygte, for jeg har ikke noget at skjule.«
Sådan lyder et af de klassiske argumenter ofte, når det drejer sig om vigtigheden af, at internetbrugere gør en ekstra indsats for at beskytte deres privatliv på internettet.
Trods flere sager om læk af personlige data og afsløringer af graden af international overvågning, hænger formuleringen fortsat ofte sammen med en forestilling om, at særlig entusiastisk brug af værktøjer til at gemme sig på internettet mest er for dem, der så har noget at skjule. Det vurderer en række aktører i internetmiljøet, der samtidig oplever øget opmærksomhed på netop privatliv.
Især de mere avancerede veje til at skjule sig på internettet bliver ofte forbundet med skepsis, oplever Trine-Maria Kristensen, der rådgiver i brugen af internettet og p.t. er i gang med at etablere sin nye virksomhed Trustmint.
»Når du meget aktivt forsøger at undgå at blive kigget over skulderen på internettet, bliver det altså stadig opfattet lidt som at bo i rækkehus, du opfører en kæmpe mur rundt om med pigtråd ovenpå. Det skaber hos mange spørgsmålet om, hvad der nu foregår derinde bagved,« siger Trine-Maria Kristensen, som henviser til, at der findes mange forskellige værktøjer til at opnå privatliv på nettet, og at der dermed også er stor forskel på, hvordan brugen af dem opfattes.
Historisk har eksempelvis Tor-netværket, der benytter en stribe krypterede servere og dermed skulle gøre det umuligt at kortlægge en brugers digitale spor, været berygtet for at blive anvendt til kriminel aktivitet. Det er oprindeligt udviklet til at beskytte onlinekommunikation mod, at nogen kan lytte med – og til at sikre en større grad af privatliv digitalt, hvilket Tor Project også anbefaler, at det bruges til i dag. Der findes flere andre programmer, som er udviklet til at sikre anonymitet, kryptere e-mail, chat og andre kommunikationsformer. Om de mest avancerede forlyder det generelt på teknologimedier og -blogs, at aktiv brug kan resultere i en notering på hemmelige lister over personer, der bliver holdt øje med.
Politikere mistroiske over for anonyme
Hos IT-Politisk Forening vurderer bestyrelsesformand og ph.d. i datalogi Niels Elgaard Larsen, at der især fra politisk hold og blandt embedsmænd bliver skabt en mistænkeliggørelse af de personer, som benytter sløringsværktøjer på internettet.
»Fra politisk hold er der stadig partier herhjemme, der bruger mantraet, at der ikke er grund til frygt, hvis der intet er at skjule, og at dem, der vil skjule sig på nettet, er kriminelle. Fra myndighedernes side har vi set papirer fra NSA, der specifikt arbejder på at profilere mennesker, der bruger Tor,« siger Niels Elgaard, som mener, at der er en grundlæggende aversion mod, at folk er anonyme. Eksempler herpå er blandt andet arbejdet på at fjerne taletidskort, anonyme betalingskort og lignende fra markedet.
De gentagne sager om læk af personlige data og afsløringer af graden af global overvågning har dog generelt gjort folk mere bevidste om privatliv på nettet – eller manglen på samme.
Øget interesse for privatliv
Blandt europæiske forbrugere er der ifølge en undersøgelse »Privacy Index« fra IT-giganten EMC, der leverer IT-sikkerhed og digital lagerplads, en bekymring om, at privatlivet på internettet blot vil blive yderligere udfordret de kommende år. Samtidig viser den, at respondenterne på nogle områder er mere villige til at afgive privatliv – eksempelvis vil 54 procent afgive privatliv for at blive beskyttet mod terrorisme og anden form for kriminel aktivitet. Som tidligere omtalt i Berlingske vurderede også danske rådgivere i brugen af internettet i den forbindelse, at der blandt internetbrugere herhjemme begynder at komme et øget fokus på beskyttelse af privatliv.
Den vurdering deler Henrik Kramshøj, der er direktør i IT-sikkerhedsvirksomheden Solido Networks og som bl.a. har undervist unge i beskyttelse af private oplysninger under projektet Digitale Unge.
»Det er ikke længere kun IT-folk, der benytter privacy-værktøjer. Det er også manden på gaden. Jeg støder jævnligt på folk, der gerne vil sætte sig ind i, hvordan de bliver lidt mere private på internettet,« siger Henrik Kramshøj, som eksempelvis ser en tendens til, at brugen af pseudonymer i højere grad er vendt tilbage til nettet.
»Jeg ser det som et udtryk for modenhed for internetbrug, at man begynder at se det naturlige i at have forskellige identiteter her.«