Datter arver 113 år gammel blomst
Doris Matsons blomst fra 1898 har oplevet både verdenskrige og internettets fødsel.
Doris Matsons blomst fra 1898 har oplevet både verdenskrige og internettets fødsel.
En dansk blomsterkæde reklamerer med, at man skal huske, hvad blomster kan gøre. I nogle tilfælde bliver blomster symbolet på en familie. Som i svenske Doris Matsons tilfælde. I hele hendes 94-årige liv har en helt særligt blomst givet glæde - hver eneste dag i hendes liv.
For hendes orange blomst i liljefamilien Hippeastrum rutilum har blomstret i hele 113 år. Måske på grund af Doris' mors grønne fingre, måske på grund af liljens affektionsværdi. Måske fordi blomsten var en gave.
Doris Matsons forældre flyttede til Borlänge i 1898. Doris' mor, Adolfina Falkengren, passede en syg nabos små drenge og fik som tak en lilje, der siden er gået i arv til Doris, da Adolfina døde i en alder af 91. Det skriver Aftonbladet.
Som familier så ofte bryder op og deler sig, har liljen også fulgt familien. Blandt andet Doris Matsons to brødre, der begge emigrerede til USA. Den ene stikling blomster i Florida, mens den anden pryder et californisk familiemedlems vindueskarm.
– I Californien havde Henry engang hele 60 liljer i en spand. Og hos Knut i Florida måtte de engang forlade huset i flere dage på grund af en orkan. Men da de kom tilbage til huset, stod liljerne der endnu, fortæller Anita Lé Faucheur, Doris' datter.
Men som liljen altid er gået i arv, skal den nu skifte ejer i familien. Retmæssigt går liljen videre til Doris' datter, 74-årige Anita Faucheur, der kalder bondeliljen for "mormors blomst".
- Det er et stort ansvar, men jeg elsker blomster og skal nok passe på den. Mon ikke den overlever - den har jo artet sig så pænt indtil nu, siger Anita.