Kunst - eller det totale vanvid?

Det spørgsmål har svirret i luften, siden forfatter Claus Beck-Nielsen i 2001 erklærede sig død og blev til et navn- og identitetsløst ”vi” i kunstfabrikken Das Beckwerk, hvor virkelighed og fiktion smelter sammen i en radikal avantgardisme.

Uanset svaret er det nu endegyldigt slut nu med eksperimenterne i Das Beckwerks regi.

Virksomheden meddelte på et pressemøde i går, at den lukker med øjeblikkelig virkning, og alle ansatte fritstilles.

»Alle værker har en begyndelse og en ende. Vi har drøftet beslutningen i knap to år og mener, at tiden nu er moden til, at det her værk skal slutte,« sagde bestyrelsesformand Merete Ahnfeldt-Mollerup på pressemødet, der symbolsk blev afholdt på Dantes Plads ved Glyptoteket i København – samme plads, der i oktober dannede rammen om et offentligt ligtog, hvor en gipskopi af Claus Beck-Nielsens jordiske rester blev ført gennem København og stedt til hvile på Assistens Kirkegården på Nørrebro.

Stjålet identitet

Den navnløse virksomhedsleder af Das Beckwerk bedyder over for Information, at beslutningen om at lukke kunstfabrikken sker uafhængigt af den retssag, der i morgen indledes mod Das Beckwerk og forlaget Gyldendal i Østre Landsret.

Det har længe været planlagt, at begravelsen af Claus Beck -Nielsen også skulle munde ud i en begravelse af Das Beckwerk.

»Men jeg ved godt, at lige som mange arabere nærer mistanke om, at den israelske lobby kan styre alt, så tror dansk presse, at Das Beckwerk kan iscenesætte alt. Men vi har trods alt ikke magt over, hvornår Landsretten har bestemt, at retssagen skal finde sted - og eftersom begravelsen og de 100 dages sørgetid var planlagt for to år siden, så tror jeg ikke, der er nogen, der kan mistænke os for at have iscenesat det hele,« siger han.

Das Beckwerk og forlaget er tiltalt for at have krænket privatlivets fred med udgivelsen af romanen ”Suverænen”. Bogen indeholder følsomme og private oplysninger om Thomas Skade-Rasmussen, der tidligere har arbejdet sammen med Claus Beck-Nielsen i forbindelse med flere performancekunst-projekter.

Retssagen er den første af sin art og vil være med til at sætte en standard for, hvor langt en kunstner kan tillade sig at gå i sammenblandingen af virkelighed og fiktion.

Hvis den altså ikke også er et mediestunt. Retssagen anes nemlig i litterære miljøer anses for et mediestunt, aftalt og tilrettelagt i hemmelighed mellem sagens stridende parter, »Rasmussen« og »Nielsen«, med henblik på at gøre retsvæsnet til grin.

Ligesom den navnløs direktør i sin periode som leder af Das Beckwerk ikke måtte gå på café, restaurant eller i biografen, er der i forbindelse med aftrædelsesaftalen indgået en bindende overenskomst.

Alle immaterielle rettigheder overgår til den navnløse og nu forhenværende virksomhedsleder på betingelse af blandt andet, at han per dags dato og et år frem ikke producerer, udgiver eller optræder under navnet Das Beckwerk.

Hvad den navnløse så vil foretage sig – i hvert fald det næste år – er han også selv tvivlende om.

”Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal nu. Jeg ved bare, at jeg som det sidste skal forsvare ytringsfriheden og Das Beckwerks interesser i den kommende retssag - og som der står i biografien om Claus Beck -Nielsen : "Så må vi se, hvad der sker", siger han til Information.

Das Beckwerk donerer ved sin lukning virksomhedens hovedbygning, det nuværende kenotaf, der siden september har stået på Dantes Plads, til Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole på Margretheholmen, hvor den vil den få en fremtid som The Beckwerk Building.